Kåringsskuet og 40 Års Jubilæum 2019
Så er vi ovre weekenden, og et af årets højdepunkter for mange af os i DZK. Vi mødte op fredag eftermiddag og fik stillet
op i hallen og gjort alt klart så fuglene kunne komme og blive sat på plads. Vores Medlem Viggo fra noger kom med sine egne og en anden nordmands fugle, for så at køre til færgen og hjem, han kom og hentede dem igen søndag.
Ganske imponerende indsats for at udstille. Dommerne kom og der var hygge med aftensmad m.m. Anton van Spronsen holdt et lille foredrag om nogen af de nye mutationer inden for zebrafinker, bla. a. orange rygget. Lørdag gik bedømmelsen i gang
fra morgenstunden, 217 fugle var tilmeldt zebrafinker, mågefinker, risfugle og pragtfinker. Der var et godt udvalg af fugle, der repræsenterede de arter mange af os arbejder med. Lørdag var der to gode foredrag om formiddagen, afholdt Chresten
Christensen emnerne var Type og Point ved zebrafinker og mågefinker, og så fik vi et foredrag om de forskellige arter af bæltefinker, jeg tror alle fik meget ud af det.
Lørdag aften er fest aften, vi var 20 personer, og havde også besøg af LDF´s formand Bo Pedersen i anledning af 40 års jubilæet. Lækker mad, god vin og
fuglesnak :). Præmie uddelingen til DM vinderene var DM i Zebrafinker Jan Holmstrøm, DM i mågefinker Chresten Christensen, DM i pragtfinker Birthe Brun Langhoff, som alle fik diplom med billede af vinderfuglen. DM i stammer gik til Bent
Møller Sørensen. Regions pokalen gik igen i år til Sønderjylland, og blev modtaget af Birthe Brun Langhoff. Dommer Anton van Spronsen udelte diplomer fra den hollandske zebrafinke klub og den hollandske lonchura klub, og fortalte
lidt om hvad vi kan forbedre i avlen inden for de forskellige arter, hvilket altid er givtigt.,
Søndag fik vi afholdt
den årlige generalforsamling, og udstillingen var åben for gæster.
Igen en dejlig weekend, stort tak til bestyrelsen for et godt arrangement
:)
Troels Gundlach