Mågefinkestandard

Dansk standard for mågefinker

Ny standard!


kan købes hos kasserere:



Forord 2012.

I den senere tid er der talt meget om de forskellige farver i kombination med pastel. Det har medført at den Hollandske mågefinkeklubs tekniske gruppe har koncentreret sig om udviklingen i pastelfaktoren.

Efterfølgende er denne nye standard resultatet. I øjeblikket er det udelukkende fænotypen, altså udseendet der er det primære. Genotypiske pasteller er i forbindelse med udstillinger, uinteressante. 
Ud over dette er farvebeskrivelsen af Mokkagrå revideret.

Dommervejledninger for de perlede er nu også up to date.

Der er ligeledes sket en udvikling hos de tegnede, og der er lavet en beskrivelse af tegningerne.

Til slut er der tilføjet et afsnit med ” retningslinjer for bedømmelsen 2012”

 

Mågefinkens udvikling gennem årene.

 

Domesticeringen af mågefinken som vi kender den tager sit udgangspunkt i Kina for ca. fire hundrede år siden. Mågefinken er derfor kendt og opdrættet siden 1700 tallet.

Fra Kina er den kommet videre til Japan, hvor udviklingen er fortsat. Mågefinken er som bekendt en blandingsfugl som ikke kendes i naturen. Det ligger fast at den spidshalede broncefinke (Lonchura striata) er en af stamfædrene, noget kunne også tyde på at der er to andre underarter som også er inddraget. De to andre underarter er formentlig Lonchura striata acuticauda og Lonchura striata swinhoei.

Den første mutation som opstod, var den Rødbrune idet den er kendt siden omkring 1785, og den brogede siden 1800 tallet.

Japanerne lage sig i front og opdrættede hvide, brogede, toppede og de friserede fugle. I midten af forrige århundrede kom mågefinken til Europa og en ny udviklingsperiode tog sin begyndelse. Det var en række danske opdrættere som var med til at fremavle de ensfarvede fugle. Tyskerne fortsatte med disse ensfarvede fugle og forbedrede dem med hjælp fra krydsning med andre Lonchura arter.

I begyndelsen af nittenhundrede og tresserne fik hollænderne interesse for mågefinkerne og blev hurtigt en yderst populær gruppe i fugleholdet. Hollænderne indkrydsede Hvidhovedet nonne og Sorthovedet nonne for at forbedre kvaliteten, og som vi i dag må erkende lykkedes ganske fortrinligt.

De seneste mutationer som kan nævnes er blandt andet den Grå mutation som stammer fra Belgien, ino mutationer som kommer fra Danmark og til slut den perlede, der kommer fra Japan i 1999.

 

  Fjerstrukturen:

I den Sortbrune mågefinkes fjerdragt er der følgende pigmenter:

1.    Eumelanin (sort pigment) som er stavformet og kan variere fra sort til en kold brun farve.

2.     Phaeomelanin som er rund som perler og farven er altid rødbrun.

 

Carotenoide (fedtfarver) farvestoffer findes ikke i mågefinker. Fjeropbygningen er som alle andre almindelige typer. Derfor kan de strukturelle farver som eksempelvis violet og blå ikke opstå. Dog er der hos mågefinkens forskellige mutationer kommet en nogen anden form for farve, det viser sig tydeligt ved mutationen Rødgrå, og hvor vi ser et beigegråt pigment.

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

24.08 | 15:52

Hej Helle
Det er trist når man mister fugle, men ud fra dine sparsomme oplysninger, hat jeg desværre ikke noget svar på hvad der kan være årsagen.

...
21.08 | 19:19

hej. Vi har lige skiftet bur og i den forbindelse indsat nogle æbletræ grene, som skulle være usprøjtede. 1 døgn efter 10 døde fugle, 6 stk i samme rede? hjælp?

...
29.07 | 21:18

Hej John

Foreningen har ingen medlemmer i dit nærområde, der har risfugle

mvh
Bent

...
29.07 | 16:53

Risfugle par i naturfarvet, helst på Fyn.
Hvem kan hjælpe ?
Mvh. John

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE