 |
 |
|
 |
 |
|
|
 |
|
|
NR.
|
MUTATION
|
|
|
STANDARD
|
SKALA
|
|
|
|
10.01
|
Sortbrun
|
|
|
Ja
|
1
|
|
|
|
10.02
|
Brun
|
|
|
|
Nej
|
1
|
|
|
|
10.03
|
Mokkabrun
|
|
|
Ja
|
1
|
|
|
|
10.04
|
Rødbrun
|
|
|
|
Ja
|
1
|
|
|
|
11.01
|
Sortgrå
|
|
|
|
Ja
|
1
|
|
|
|
11.02
|
Mokkagrå
|
|
|
Ja
|
1
|
|
|
|
11.03
|
Rødgrå
|
|
|
|
Ja
|
1
|
|
|
|
12.00
|
Pastel
|
Sortbrun
|
Nej
|
1
|
|
|
|
12.01
|
Pastel
|
Mokkabrun
|
Ja
|
1
|
|
|
|
12.02
|
Pastel
|
Sortgrå
|
Nej
|
1
|
|
|
|
12.03
|
Pastel
|
Rødbrun
|
Ja
|
1
|
|
|
|
12.04
|
Pastel
|
Mokkagrå
|
Ja
|
1
|
|
|
|
12.05
|
Pastel
|
Rødgrå
|
Ja
|
1
|
|
|
|
13.00
|
Lysvinget
|
Sortbrun
|
Nej
|
2
|
|
|
|
13.01
|
Lysvinget
|
Sortgrå
|
Nej
|
2
|
|
|
|
13.01
|
Lysvinget
|
Mokkabrun
|
Ja
|
2
|
|
|
|
13.02
|
Lysvinget
|
Rødbrun
|
Ja
|
2
|
|
|
|
13.03
|
Lysvinget
|
Mokkagrå
|
Ja
|
2
|
|
|
|
13.04
|
Lysvinget
|
Rødgrå
|
Ja
|
2
|
|
|
|
14.01
|
Ino
|
Creme
|
|
|
Ja
|
1
|
|
|
|
14.02
|
Ino
|
Grå
|
|
|
|
Ja
|
1
|
|
|
|
15.01
|
Hvid
|
|
|
|
Ja
|
3
|
|
|
|
15.02
|
Albino
|
|
|
|
Ja
|
3
|
|
|
|
16.01
|
Sadlet-
|
Sortbrun
|
Ja
|
2
|
|
|
|
16.02
|
Sadlet-
|
Sortgrå
|
Ja
|
2
|
|
|
|
16.03
|
Sadlet-
|
Mokkabrun
|
Ja
|
2
|
|
|
|
16.04
|
Sadlet-
|
Rødbrun
|
Ja
|
2
|
|
|
|
|
Sadlet-med øjenstribe
|
|
|
|
|
|
16.05
|
do.
|
Sortbrun
|
|
Ja
|
2
|
|
|
|
16.06
|
do.
|
Sortgrå
|
|
Ja
|
2
|
|
|
|
16.07
|
do.
|
Mokkabrun
|
Ja
|
2
|
|
|
|
16.08
|
do.
|
Rødbrun
|
|
Ja
|
2
|
|
|
|
|
Sadlet- med
|
kappe
|
|
|
|
|
|
16.09
|
do.
|
Sortbrun
|
|
Ja
|
2
|
|
|
|
16.10
|
do.
|
Sortgrå
|
Ja
|
2
|
|
|
16.11
|
do.
|
Mokkabrun
|
Ja
|
2
|
|
|
16.12
|
do.
|
Rødbrun
|
Ja
|
2
|
|
]
|
17.01
|
Toppet
|
Dommervejledning
|
4
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
MAGEFINKER
|
CC1997
|
NR. 10. 01
|
|
DK. SORTBRUN
|
NL.
Zwartbraun
|
D. Scwartsbraun
|
|
FARVEN
Hoved/Maske:
|
Pande:
Isse:
Nakke:
Strube:
Forbryst:
Kinder:
|
Sortbrun
Sortbrun
Sortbrun
Sortbrun
Sortbrun
Sortbrun
Sortbrun
|
|
Vingedækfjer:
|
Store vingedækfjer:
Midterste vingedækfjer
Små vingedækfjer
Slagfjer:
|
Sortbrun
Sortbrun
Sortbrun
Sortbrun
|
|
Hale:
|
Overhaledækfjer:
Underhaledækfjer:
Halefjer:
|
Sortbrun
Sortbrun
Sortbrun
|
|
Næb:
|
Overnæb:
Undernæb:
|
Sort
Lysegrå
|
|
Ben:
|
Ben:
Negle:
|
Mørkegrå til sort
Sorte
|
|
Øjne:
|
Øjenfarven:
|
Mørkebrun
|
|
Tegningen
Undersiden:
|
På brystet fra vinge til vinge går en skarp
Farveadskillese.
På den meget lyscreme underside er der en skarp,
fin og regelmæssig V-formet tegning, som er
sortbrun.
|
|
Oversiden:
|
Nakke og overryg, samt de små og midterste
vingedækfjer: På denne sortbrune overside er der i fuglens længderetning fine skarpe lyscreme
striber. (skaftestriber)
|
|
Overgump:
|
Overgumpen er lyscreme med sortbrun tværstribet
Marmorering" som er uregelmæssig
|
|
Undergump:
|
Undergumpbefjering er sortbrun.
|
|
Dommervejledning.
Hos den Sortbrune mågefinke ønsker vi en fjerdragt med et maksimum indhold af det sorte pigment (eumelanin) i kombination med et relativt lille indhold af rødbrunt pigment. (phaeomelanin)
Derfor skal en Sortbrun mågefinke fra hoved til hale være i en god dyb og jævn sortbrun farve, som muligt.
Overnæbbet, samt neglene skal være sorte, benene så mørke som muligt.
Alvorlige farvefejl er
bl.a.
et tofarvet næb, og/eller et blågråt overnæb.
Der kræves en tydelig bugtegning. Idealet er en farvedybde som ryggen.
Der skal være en skarp farveadskillelse på brystet mellem det sortbrune og den lyscreme bug. En meget ofte forekommen fejl er en flydende overgang fra det mørke bryst til den lyscreme underside. Det nævnte er en farvefejl.
Der ses ofte fugle med et sortbrunt bryst, og lyse fjersømme. (skælagtige) Dette skal ligeledes straffes under farven.
Den sortbrune V- formede tegning på den lyscreme underside, skal være tydelig og skarp.
Mågefinker med den fineste tegning foretrækkes.
En tegning med V- form, som ikke er lukket, er en tegningsfejl.
Bugtegningen skal også være tilstede mellem benene, og selvfølgelig i den ønskede
V-
form.
Farven på undersiden skal være så lys som muligt dette i kombination med en dyb sortbrun tegning, giver en optimal kontrast.
på ryggen er der lyscreme skaftestriber. Dette skyldes de
creme farvede fjerskafte på oversiden. Denne tegning skal også være tydelig tilstede. De nævnte skaftestriber på ryggen skal være så lyse som muligt. Kombinationen, med de lyse skaftestriber sammen med en optimal sortbrun rygfarve, er muligt, med de fugle der er til rådighed i dag.
|
CC 1997
|
MAGEFINKER
|
CC1997
|
NR. 10. 03
|
|
DK. MOKKABRUN
|
NL.
MOKKAbrauin
|
D. NOUGAT
|
|
FARVEN
Hoved/Maske:
|
Pande:
Isse:
Nakke:
Strube:
Forbryst:
Kinder:
|
Kaffebrun(gråligt skær)
Kaffebrun(gråligt skær)
Kaffebrun(gråligt skær)
Kaffebrun(gråligt skær)
Kaffebrun(gråligt skær)
Kaffebrun(gråligt skær)
|
|
Vingedækfjer:
|
Store vingedækfjer:
Midterste vingedækfjer
Små vingedækfjer
Slagfjer:
|
Kaffebrun(gråligt skær)
Kaffebrun(gråligt skær)
Kaffebrun(gråligt skær)
Kaffebrun(gråligt skær)
|
|
Hale:
|
Overhaledækfjer:
Underhaledækfjer:
Halefjer:
|
Kaffebrun(gråligt skær)
Kaffebrun(gråligt skær)
Kaffebrun(gråligt skær)
|
|
Næb:
|
Overnæb:
Undernæb:
|
Mørkebrun
Lysegrå
|
|
Ben:
|
Ben:
Negle:
|
Mørkegrå
Mørkegrå
|
|
Øjne:
|
Øjenfarven:
|
Mørkebrun
|
|
Tegningen
Undersiden:
|
På brystet fra til vinge går vinge en skarp farveadskillelse.
På den lyscreme underside er der en skarp, fin og regelmæssig
v-formet tegning, som er kaffebrun med et gråligt skær.
|
|
Oversiden:
|
Nakke og overryg, samt de små og midterste vingedækfjer:
Her er farven kaffebrun med et gråligt skær og med
fine lyscreme striber. (skaftestriber)
|
|
Overgump:
|
Lyscreme med kaffebrun marmorering,
Som er uregelmæssig, og med et gråligt skær
|
|
Undergump:
|
Undergumpbefjering er kaffebrun (gråligt skær)
|
|
Dommervejledning.
Den Mokkabrune faktor skyldes en ændring i strukturen på det sorte pigment. (eumelanin) Dette ændrede pigment i kombination med et relativt lille indhold af rødbrunt pigment (phaeomelanin), giver den ønskede farve. Det er den farve vi kalder kaffebrun med et gråligt skær.
Den Mokkabrune mågefinke kan i farve sammenlignes med farven på kaffe med en lille smule mælk i.
Møder vi fugle som minder for meget om Rødbrune, har de en alt for stor koncentration af det rødbrune pigment. (phaeomelanin)
Den Mokkabrune mågefinke skal fra hoved til hale, være i en jævn farve. Idialet er når farven på overnæbbet har samme farvedybde som hovedet. Derfor vil et sort overnæb virke forstyrende på helhedsindtrykket.
Alvorlige fejl er, et tofarvet næb, og/eller når det er blågråt, en mørk markeret maske, lyse kinder og en udflydende brystadskillelse.
En varm brun farve i vingefjerene virker ligeledes forstyrende på farvejævnheden.
Der kræves en skarp farveadskillelse på brystet mellem det kaffebrune bryst og den lyscreme underside. En ofte forekommen fejl er en flydende overgang fra bryst til bug.
Der ønskes en tydelig bugtegning, idialet er en bugtegning som har samme farvedybde som ryggen.
Bugtegningen skal også være til stede mellem benene, og i den ønskede v- form.
En manglende tegning på ryggen, (skaftestriber) ses ofte hos fugle der er for rødbrune i farven, og skal naturligvis straffes under punktet, tegning.
|
|
|
|
|
|
CC 1997
|
MAGEFINKER
|
CC1997
|
NR. 10. 04
|
|
DK.RØDBRUN
|
NL.
ROODBRUN
|
D. FUCHSBRAUN
|
|
FARVEN
Hoved/Maske:
|
Pande:
Isse:
Nakke:
Strube:
Forbryst:
Kinder:
|
Rødbrun.
Rødbrun.
Rødbrun.
Rødbrun.
Rødbrun.
Rødbrun.
|
|
Vingedækfjer:
|
Store vingedækfjer:
Midterste vingedækfjer
Små vingedækfjer
Slagfjer:
|
Rødbrun.
Rødbrun.
Rødbrun.
Rødbrun.
|
|
Hale:
|
Overhaledækfjer:
Underhaledækfjer:
Halefjer:
|
Rødbrun.
Rødbrun.
Rødbrun.
|
|
Næb:
|
Overnæb:
Undernæb:
|
Beige.
Lys beige.
|
|
Ben:
|
Ben:
Negle:
|
Kødfarvet.
Hornfarvet.
|
|
Øjne:
|
Øjenfarven:
|
Brune.
|
|
Tegningen
Undersiden:
|
På brystet fra vinge til vinge går en skarp farveadskillelse.
På den cremede underside befinder der sig en skarp,
fin V-formet tegning, som er rødbrun.
|
|
Oversiden:
|
Nakke og overryg, samt de, små og midterste vingedækfjer:
På den rødbrune overside er der i fuglens længderetning
fine skarpe lyscreme striber.(skaftestriber )
|
|
Overgump:
|
Lyscreme med rødbrun tværstribet marmorerlng, som er uregelmæssig.
|
|
Undergump:
|
Undergumpbefjering er rødbrun.
|
|
Dommervejledning.
Hos den Rødbrune mågefinke stræber vi efter en fugl med et maximum af rødbrunt pigment (phaeomelanin) i fjerdragten, og et minimum af sort pigment. (eumelanin)
Det optimale er en fugl hvor det sorte pigment mangler helt. Derved får vi også en mågefinke med den ønskede rødbrune farve, og med netop den helt rigtige varme glød
Den Rødbrune måge finke skal fra hoved til hale være l en så dyb og jævn klar rødbrun farve som muligt.
Idialet er når overnæbbet har samme farvedybde som hovedfarven. Når der ikke er rødbrunt pigment i overnæbbet bliver det alt for blegt, og dermed ikke helt som standarden forlanger. Næbfarven sammen med farven på hovedet må på ingen måde virke forstyrende på helheden.
Alvorlige fejl er to farvet næb, og/eller blågråt overnæb, en brystadskillelse som ikke er skarp, et gråligt skær over
fjerdragten, især skal halen bemærkes.
Ofte forekommer der en rødbrun farve som er meget ujævn, og/eller for lys.
Farven på undersiden må gerne være creme, dog ikke så mørk at det fortrænger bugtegningen.
Der kræves en tydelig bugtegning. Idialet er en bugtegning med den samme farvedybde som ryggen.
Bugtegningen skal være tydelig, også mellem benene og i den ønskede v- form.•
Også den Rødbrune måge finke skal have tydelige skaftestriber på ryggen, disse er dog ikke så markante som på de foregående farver.
Opstår der tvivl om farvens rigtighed, kan man få hjælp af næbfarven. En Rødbrun med et sort eller mørkegråt overnæb, skal bedømmes som Mokkabrun. (den vil dog være for lys og rød)
|
CC 1997
|
MAGEFINKER
|
CC1997
|
NR. 11. 01
|
|
DK. SORTGRÅ.
|
NL.
Zwartgreis.
|
D. Graudunkelbraun
|
|
FARVEN
Hoved/Maske:
|
Pande:
Isse:
Nakke:
Strube:
Forbryst:
Kinder:
|
Sortgrå
Sortgrå
Sortgrå
Sortgrå
Sortgrå
Sortgrå
|
|
Vingedækfjer:
|
Store vingedækfjer:
Midterste vingedækfjer
Små vingedækfjer
Slagfjer:
|
Sortgrå
Sortgrå
Sortgrå
Sortgrå
|
|
Hale:
|
Overhaledækfjer:
Underhaledækfjer:
Halefjer:
|
Sortgrå
Sortgrå
Sortgrå
|
|
Næb:
|
Overnæb:
Undernæb:
|
Sort.
Lysegrå.
|
|
Ben:
|
Ben:
Negle:
|
Mørkegrå til sort.
Sorte.
|
|
Øjne:
|
Øjenfarven:
|
Mørkebrune.
|
|
Tegningen
Undersiden:
|
På brystet fra vinge til vinge går en skarp farveadskillese.
På den meget lyscreme underside er der en skarp,
fin og regelmæssig V-formet tegning, som er sortbrun.
|
|
Oversiden:
|
Nakke og overryg, samt de små og midterste vingedækfjer:
På denne sortbrune overside er der i fuglens længderetning fine skarpe lyscreme striber. (skaftestriber)
|
|
Overgump:
|
Overgumpen er lyscreme med sortbrun tværstribet marmorerlngl"
som er uregelmæssig
|
|
Undergump:
|
Undergumpbefjering er sortbrun.
|
|
Dommervejledning.
Hos den Sortbrune mågefinke ønsker vi en fjerdragt med et maximum indhold af det sorte pigment (eumelanin) i kombination med et relativt lille indhold af rødbrun pigment. (phaeomelanin)
Derfor skal en Sortbrun mågefinke fra hoved til hale være i en god dyb og jævn sortbrun farve, som muligt.
Overnæbbet, samt neglene skal være sorte, benene så mørke som muligt.
Alvorlige farvefejl er bl.a. et tofarvet næb, og/eller et blågråt overnæb.
Der kræves en tydelig bugtegning. Idialet er en farvedybde som ryggen.
Der skal være en skarp farveadskillelse på brystet mellem det sortbrune og den lyscreme bug. En meget ofte forekommen fejl er en flydende overgang fra det mørke bryst til den lyscreme underside. Det nævnte er en farvefejl.
Der ses ofte fugle med et sortbrunt bryst, og lyse fjersømme. (skælagtige) Dette skal ligeledes straffes under farven.
Den sortbrune V- formede tegning på den lyscreme underside, skal være tydelig og skarp. Mågefinker med den fineste tegning foretrækkes. En tegning med V- form, som ikke er lukket, er en tegningsfejl.
Bugtegningen skal også være tilstede mellem benene, og selvfølgelig i den ønskede V- form.
Farven på undersiden skal være så lys som muligt- dette i kombination med en dyb sortbrun tegning, giver en optimal kontrast.
på ryggen er der lyscreme skaftestriber. Dette skyldes de
creme farvede fjerskafte på oversiden. Denne tegning skal også være tydelig tilstede. De nævnte skaftestriber på ryggen skal være så lyse som muligt. Kombinationen, med de lyse skaftestriber sammen med en optimal sortbrun rygfarve, er muligt, med de fugle der er til rådighed i dag.
|
CC 1997
|
MAGEFINKER
|
CC1997
|
NR. 11. 02
|
|
DK. MOKKAGRÅ
|
NL.
Graunougat
|
D. Graunougat
|
|
FARVEN
Hoved/Maske:
|
Pande:
Isse:
Nakke:
Strube:
Forbryst:
Kinder:
|
Grå.
Grå.
Grå.
Grå.
Grå.
Grå.
|
|
Vingedækfjer:
|
Store vingedækfjer:
Midterste vingedækfjer
Små vingedækfjer
Slagfjer:
|
Grå.
Grå.
Grå.
Grå.
|
|
Hale:
|
Overhaledækfjer:
Underhaledækfjer:
Halefjer:
|
Grå.
Grå.
Grå
|
|
Næb:
|
Overnæb:
Undernæb:
|
Mørkegrå.
Lyseegrå.
|
|
Ben:
|
Ben:
Negle:
|
Mørkegrå.
Mørkegrå.
|
|
Øjne:
|
Øjenfarven:
|
Mørkebrun.
|
|
Tegningen
Undersiden:
|
På brystet fra vinge til vinge går en skarp farveadskillelse.
På den næsten hvide underside er der en skarp,
fin og regelmæssig v-formet tegning, som er grå.
|
|
Oversiden:
|
Nakke og overryg, samt de små og midterste vingedækfjer:
Her er farven grå med hvide striber. (skaftestriber )
|
|
Overgump:
|
Hvid med grå tværstribet marmorerlng som er uregelmæssig.
|
|
Undergump:
|
Undergumpbefjering er grå.
|
|
Dommervejledning.
Den Mokkagrå er fremkommet ved hjælp af to faktorer, gråfaktoren og mokkafaktoren.
Gråfaktoren er en rødbrun pigment slettende faktor.
I fjerdragten på Mokkagrå måge finke mangler det rødbrune pigment fuldstændigt.
Mokkafaktoren giver en ændring i strukturen på det sorte pigment. (eumelanin)
Den Mokkagrå måge finke skal fra hoved til hale være i en så jævn farve, som muligt. Af og til ses der dog fugle med en grå farve, men med et brunligt anstrøg. Indtil videre skal det foreløbig bemærkes, og uden at det straffes særligt hårdt. Det er dog den betingelse, at den brune farve må på ingen måde virke fremherskende. Det er især på vingerne denne farvefejl opstår, og er derved meget påfaldende.
Idialet er et overnæb med samme farvedybde som hovedfarven. Et sort overnæb virker derfor forstyrende på helheden.
Alvorlige farvefejl er tofarvet næb, og/eller et blågråt overnæb, en mørk aftegnet maske, samt evt. lyse kinder, og en udflydende brystadskillelse.
Der ønskes en tydelig bugtegning, idialet er en tegning med en farvedybde som er den samme, som farven på ryggen. Bugtegningen skal også være til stede mellem benene, og også i den ønskede V- form.
på ryggen skal der være hvide skaftestriber. Disse skyldes de næsten farveløse fjerskafte på ryggen og vingedækfjerene. Tegningen skal være tydeligt til stede.
|
CC 1997
|
MAGEFINKER
|
CC1997
|
NR. 11. 03
|
|
DK.
RØDGRÅ
|
NL.
Roodgrijs
|
D. Graufuchsrot
|
|
FARVEN
Hoved/Maske:
|
Pande:
Isse:
Nakke:
Strube:
Forbryst:
Kinder:
|
Beigegrå
Beigegrå
Beigegrå
Beigegrå
Beigegrå
Beigegrå
|
|
Vingedækfjer:
|
Store vingedækfjer:
Midterste vingedækfjer
Små vingedækfjer
Slagfjer:
|
Beigegrå
Beigegrå
Beigegrå
Beigegrå
|
|
Hale:
|
Overhaledækfjer:
Underhaledækfjer:
Halefjer:
|
Beigegrå
Beigegrå
Beigegrå
|
|
Næb:
|
Overnæb:
Undernæb:
|
Beigegrå
Lys beigegrå
|
|
Ben:
|
Ben:
Negle:
|
Kødfarvet
Hornfarvet
|
|
Øjne:
|
Øjenfarven:
|
Brune.
|
|
Tegningen
Undersiden:
|
På brystet fra vinge til vinge går en skarp farveadskillelse.
På den næsten hvide underside befinder der sig en skarp, fin og regelmæssig V-formet tegning, som er beigegrå.
|
|
Oversiden:
|
Nakke og overryg, samt de små og midterste vingedækfjer: på den beigegrå overside er der l fuglens længderetning fine skarpe hvide striber. (skaftestriber)
|
|
Overgump:
|
Hvid med en svag beigegrå tværstribet marmorering, som er uregelmæssig.
|
|
Undergump:
|
Undergumpbefjering er beigegrå.
|
|
Dommervejledning.
Farven Rødgrå er opstået ved hjælp af to faktorer, grå- faktoren og den rødbrune faktor. (isabel)
Grå- faktoren er en rødbrun pigment slettende faktor.
I fjerdragten på Rødgrå mågefinker mangler det rødbrune pigment. Grå- faktoren giver en ændring i strukturen på det sorte pigment. (eumelanin)
Den Rødgrå mågefinke skal fra hoved til hale være i en så jævn beigegrå farve, som muligt. Farven beigegrå er en farve som ligger midt imellem grå og (mørk) beige.
Idialet er et overnæb med samme farvedybde som hovedfarven. Et mørkegråt overnæb vil virke forstyrende på helheden.
Alvorlige farvefejl er tofarvet næb, og/eller et blågråt overnæb, en mørk aftegnet maske, samtevt. lyse kinder, og en udflydende brystadskillelse. Også et brunlig anstrøg på vingerne virker forstyrende på farvejævnheden.
Der ønskes en tydelig bugtegning, idialet er en tegning med en farvedybde som er den samme, som farven på ryggen. Bugtegningen skal også være til stede mellem benene, og også i den ønskede v- form.
|
|
MAGEFINKER
|
CC1997
|
NR. 12. 01
|
|
DK.Pastel mokkabrun
|
NL.
Pastel mokkabruin
|
D. Nougatgrau Pastell
|
|
FARVEN
Hoved/Maske:
|
Pande:
Isse:
Nakke:
Strube:
Forbryst:
Kinder:
|
Lys - kaffebrun (gråligt skær)
Kaffebrun (gråligt skær)
kaffebrun (gråligt skær)
kaffebrun (gråligt skær)
kaffebrun (gråligt skær)
kaffebrun (gråligt skær)
|
|
Vingedækfjer:
|
Store vingedækfjer:
Midterste vingedækfjer
Små vingedækfjer
Slagfjer:
|
Lys - kaffebrun (gråligt skær)
kaffebrun (gråligt skær)
kaffebrun (gråligt skær)
kaffebrun (gråligt skær)
|
|
Hale:
|
Overhaledækfjer:
Underhaledækfjer:
Halefjer:
|
Lys - kaffebrun (gråligt skær)
kaffebrun (gråligt skær)
kaffebrun (gråligt skær)
|
|
Næb:
|
Overnæb:
Undernæb:
|
Mørkebrun.
Lysegrå.
|
|
Ben:
|
Ben:
Negle:
|
Grå.
Grå.
|
|
Øjne:
|
Øjenfarven:
|
Mørkebrun.
|
|
Tegningen
Undersiden:
|
På brystet fra vinge til vinge går en skarp farveadskillelse. På den
meget lyseremede underside er der en skarp, fin og regelmæssig
v- formet tegning, som er lys-kaffebrun med et gråligt skær.
|
|
Oversiden:
|
Nakke og overryg, samt de små og midterste vingedækfjer: Her er farven
lys-kaffebrun med et gråligt skær og med fine lyscreme striber. (skaftestriber )
|
|
Overgump:
|
Hvid med svag lys-kaffebrun marmorering, som er
uregelmæssig, og med et gråligt skær.
|
|
Undergump:
|
Undergumpbefjering er lys-kaffebrun(gråligt skær)
|
|
Dommervejledning.
Pastel Mokkabrun er en farve som kommer af to faktorer, den mokkabrune faktor og pastel faktoren. Den mokkabrune faktor forårsaget en ændring det sorte pigments struktur. (eumelanin) Pastel faktoren bevirker en reduktion af både sort og rødbrunt pigment.
Hos den Pastel Mokkabrune mågefinke tilstræbes der en fugl hvor den mokkabrune farve er reduceret med ca. 50%, dette taget med udgang i den Mokkabrune mågefinkes farve.
Den Pastel Mokkabrune måge finke skal fra hoved til hale være i så jævn en kaffebrun farve med er gråt skær som muligt. Farven skal være kold i nuancen. Ofte ses fugle med en for høj kocentration af det rødbrune pigment, hvorved den bliver alt for rød.
Som idial har den et overnæb med samme farvedybde som fjerdragten. Et sort overnæb vil derfor virke forstyrende på farvejævnheden. Det bedste er når der er sket en reduktion i overnæbbet, som på resten af fuglen.
Alvorlige fejl er tofarvet og/eller et blågråt overnæb, en mørk aftegnet maske og/eller lyse kinder, eller en ryg og vinger der er mere reduceret end resten af fuglen, således at farven bliver alt for lys. En varm brun farve i svingfjerene vil også virke forstyrende på farven.
Der ønskes en tydelig bugtegning. Idialet er en bugtegning med samme farvedybde som ryggen. Mangler bugtegningen er det en meget alvorlig fejl.
|
CC 1997
|
MAGEFINKER
|
CC1997
|
NR. 12-02
|
|
DK.
PASTEL RØDBRUN
|
NL.
Pastel roodbruin
|
D
Pastell fuchsrot
|
|
FARVEN
Hoved/Maske:
|
Pande:
Isse:
Nakke:
Strube:
Forbryst:
Kinder:
|
Lys rødbrun.
Lys rødbrun.
Lys rødbrun.
Lys rødbrun.
Lys rødbrun.
Lys rødbrun.
|
|
Vingedækfjer:
|
Store vingedækfjer:
Midterste vingedækfjer
Små vingedækfjer
Slagfjer:
|
Lys rødbrun.
Lys rødbrun.
Lys rødbrun.
Lys rødbrun.
|
|
Hale:
|
Overhaledækfjer:
Underhaledækfjer:
Halefjer:
|
Lys rødbrun.
Lys rødbrun.
Lys rødbrun.
|
|
Næb:
|
Overnæb:
Undernæb:
|
Beige.
Lys beige.
|
|
Ben:
|
Ben:
Negle:
|
Kødfarvet
Hornfarvet.
|
|
Øjne:
|
Øjenfarven:
|
Brune.
|
|
Tegningen
Undersiden:
|
På brystet fra vinge til vinge går en skarp farveadskillelse.
På den lys-cremede underside befinder der sig en
skarp, fin V-formet tegning, som er lys rødbrun.
|
|
Oversiden:
|
Nakke og overryg, samt de små og midterste vingedækfjer:
På den lys-rødbrune overside er der i fuglens længderetning
fine skarpe lyscreme striber. (skaftestriber)
|
|
Overgump:
|
Creme med lys-rødbrun tværstribetmarmorering,
som er uregelmæssig.
|
|
Undergump:
|
Undergumpbefjering er lys-rødbrun
|
|
Dommervejledning.
Pastel Rødbrun er en farve som kommer af to faktorer, den rødbrune faktor (isabel) og pastel faktoren. Den rødbrune faktor forhindrer dannelsen af det sorte pigment. (eumelanin) Pastel faktoren bevirker en reduktion af både det rødbrune og det sorte pigment. Idialet er når det sorte pigment mangler fuldstændigt i fjerdragten.
Hos den Pastel Rødbrune måge finke tilstræbes der en fugl hvor den rødbrune farve er reduceret med ca. 50%, dette taget med udgangspunkt i den Rødbrune mågefinkes farve.
Den Pastel Rødbrune mågefinke skal fra hoved til hale være i så Jævn lys rødbrun farve som muligt. Farve skal have en lys nuance.
Som idial har den et overnæb med samme farvedybde som fjerdragten. Når der ingen sort pigment er i næbbet, er man meget nær idialet. Næbfarven må ikke virke forstyrende på helheden. Dvs der skal være harmoni i farven.
Alvorlige fejl er tofarvet og/eller et blågråt overnæb, en mørk aftegnet maske med evt. lyse kinder, vingedækfjer med stærkere reduktion i farve end på resten af kroppen, således at farven bliver alt for lys. En fejl er det også når der er et gråligt skær, især vil det ofte opdages i halefjerene.
Der ønskes en tydelig bugtegning. Idialet er en bugtegning med samme farvedybde som ryggen. Mangler bugtegningen er det en meget alvorlig fejl.
|
CC 1997
|
MAGEFINKER
|
CC1997
|
NR. 12-03
|
|
DK.Pastel mokkagrå
|
NL.
Pastel mokkagrejs
|
D. Graunougat pastel.
|
|
FARVEN
Hoved/Maske:
|
Pande:
Isse:
Nakke:
Strube:
Forbryst:
Kinder:
|
Lysegrå.
Lysegrå.
Lysegrå.
Lysegrå.
Lysegrå.
Lysegrå.
|
|
Vingedækfjer:
|
Store vingedækfjer:
Midterste vingedækfjer
Små vingedækfjer
Slagfjer:
|
Lysegrå.
Lysegrå.
Lysegrå.
Lysegrå.
|
|
Hale:
|
Overhaledækfjer:
Underhaledækfjer:
Halefjer:
|
Lysegrå.
Lysegrå.
Lysegrå.
|
|
Næb:
|
Overnæb:
Undernæb:
|
Grå.
Lysegrå.
|
|
Ben:
|
Ben:
Negle:
|
Grå.
Grå.
|
|
Øjne:
|
Øjenfarven:
|
Mørkebrun.
|
|
Tegningen
Undersiden:
|
På brystet fra vinge til vinge går en skarp farveadskillelse.
På de næsten hvide underside er der en skarp, fin og regelmæssig
v-formet tegning, som er lysegrå.
|
|
Oversiden:
|
Nakke og overryg, samt de små og midterste vingedækfjer:
Her er farven lysegrå med hvide striber. (skaftestriber)
|
|
Overgump:
|
Hvid med en svag lysegrå tværstribet marmorerlng, som er uregelmæssig.
|
|
Undergump:
|
Undergumpbefjering er lysegrå.
|
|
Dommervejledning.
Pastel Mokkagrå er en farve som kommer af tre faktorer, den mokkabrune faktor, grå og pastel faktoren. Den mokkabrune faktor forårsager en ændring i strukturen på det sorte pigment. (eumelanin) Grå faktoren bevirker at det rødbrune pigment mangler, og pastel faktoren bevirker en reduktion af det tilbageblevne pigment.
Hos den Pastel Mokkagrå måge finke tilstræbes der en fugl hvor den mokkagrå farve er reduceret med ca. 50%, dette taget med udgangspunkt i den Mokkagrå mågefinkes farve.
Den Pastel Mokkagrå mågefinke skal fra hoved til hale være i så jævn lys mokkagrå farve som muligt. Farve skal have en lys nuance.
Som idial har den et overnæb med samme farvedybde som fjerdragten. Når der er et helt sort overnæb, kan det virke forstyrende på helheden. Dvs der skal være harmoni i farven.
Alvorlige fejl er tofarvet og/eller et blågråt overnæb, en mørk aftegnet maske med evt. lyse kinder, vingedækfjer med stærkere reduktion i farve end på resten af kroppen, således at farven bliver alt for lys. Et brunligt skærer at betragte som meget forstyrende på farvejævnheden.
Der ønskes en tydelig bugtegning. Idialet er en bugtegning med samme farvedybde som ryggen. Mangler bugtegningen er det en meget alvorlig fejl.
|
CC 1997
|
MAGEFINKER
|
CC1997
|
NR. 12-04
|
|
DK.Pastel Rød Grå
|
NL.
Pastel Roodgrijs
|
D. Graupastellfuchrot
|
|
FARVEN
Hoved/Maske:
|
Pande:
Isse:
Nakke:
Strube:
Forbryst:
Kinder:
|
Lys beigegrå.
Lys beigegrå.
Lys beigegrå.
Lys beigegrå.
Lys beigegrå.
Lys beigegrå.
|
|
Vingedækfjer:
|
Store vingedækfjer:
Midterste vingedækfjer
Små vingedækfjer
Slagfjer:
|
Lys beigegrå.
Lys beigegrå.
Lys beigegrå.
Lys beigegrå
|
|
Hale:
|
Overhaledækfjer:
Underhaledækfjer:
Halefjer:
|
Lys beigegrå.
Lys beigegrå.
Lys beigegrå
|
|
Næb:
|
Overnæb:
Undernæb:
|
Lys beigegrå
Lys beige
|
|
Ben:
|
Ben:
Negle:
|
Kødfarvet
Hornfarvet.
|
|
Øjne:
|
Øjenfarven:
|
Brun.
|
|
Tegningen
Undersiden:
|
På brystet fra vinge til vinge går skarp en
farveadskillelse.
På den næsten hvide underside er der en skarp, fin
og regelmæssig v- formet tegning, som er lys
beigegrå.
|
|
Oversiden:
|
Nakke og overryg, samt de små og midterste vingedækfjer:
Her er farven lys beigegrå med hvide striber. (skaftestriber)
|
|
Overgump:
|
Hvid med en svag lys beigegrå tværstribet marmorerlng, som er uregelmæssig.
|
|
Undergump:
|
Undergumpbefjering er lys beigegrå
|
|
Dommervejledning.
Pastel Rødgrå er en farve som er opstået på grund af tre forskellige faktorers indvirkning, disse faktorer er den rødbrune (isabel)-
grå faktoren og til sidst pastelfaktoren.
Virkningen fra grå-faktoren gør at det rødbrune pigment (phaeomelanin) mangler fuldstændigt. Den rødbrune faktor forhindrer dannelsen af det sorte pigment. (eumelanin) Pastel faktoren sørger for en reduktion i resten af det sorte pigment.
Hos Pastel Rødgrå mågefinke tilstræbes en farve, som med udgangspunkt i farven Rødgrå er afbleget med ca. 50%.
Pastel Rødgrå skal fra hoved til hale være i så jævn en lys beigegrå farve som muligt. Idialet er når overnæbbet har samme farvedybde som farven på hovedet. En mørkegrå, tofarvet og/eller blågråt overnæb er derfor en alvorlig farvefejl.
Andre alvorlige farvefejl er bl.a. en mørk aftegnet maske og/eller lyse kinder, vingedækfjer som er reduceret stærkere i farven som den øvrige fjerdragt, således at den er meget lys.
Men også et brunligt skær i vingerne virker meget forstyrende på farvejævnheden.
Der ønskes en tydelig bugtegning. Idialet er en bugtegning med samme farvedybde som ryggen. Mangler bugtegningen er det at betragte som en alvorlig tegningsfejl.
|
CC 1997
|
MAGEFINKER
|
CC1997
|
NR. 13. 01
|
|
DK. LYSVINGET MOKKABRUN
|
NL.
BleekvIegel
mokkabruin
|
D.
Nougat
|
|
FARVEN
Hoved/Maske:
|
Pande:
Isse:
Nakke:
Strube:
Forbryst:
Kinder:
|
Kaffebrun (gråligt skær)
Kaffebrun (gråligt skær)
Kaffebrun (gråligt skær)
Kaffebrun (gråligt skær)
Kaffebrun (gråligt skær)
Kaffebrun (gråligt skær)
|
|
Vingedækfjer:
|
Store vingedækfjer:
Midterste vingedækfjer
Små vingedækfjer
Slagfjer:
|
Creme så lys som mugligt
Creme så lys som mugligt
Creme så lys som mugligt
Creme så lys som mugligt.
|
|
Hale:
|
Overhaledækfjer:
Underhaledækfjer:
Halefjer:
|
Kaffebrun (gråligt skær)
Kaffebrun (gråligt skær)
Kaffebrun (gråligt skær)
|
|
Næb:
|
Overnæb:
Undernæb:
|
Mørkebrun
Lysegrå
|
|
Ben:
|
Ben:
Negle:
|
Grå
Grå
|
|
Øjne:
|
Øjenfarven:
|
Mørkebrun
|
|
Tegningen
Undersiden:
|
På brystet fra vinge til vinge går en skarp farveadskillelse.
Undersiden er meget lyscreme og der er ingen synlig tegning.
|
|
Oversiden:
|
|
|
Overgump:
|
Lyscreme med kaffebrun marmorering, som er uregelmæssig, og med et gråligt skær.
|
|
Undergump:
|
Undergumpbefjering er kaffebrun (gråligt skær)
|
|
Dommervejledning.
Lysvinget Mokkabrun er en farve som kommer af to faktorer, den mokkabrune, og pastel faktoren. Den mokkabrune faktor ændrer l strukturen på det sorte pigment. Pastel faktoren bevirker en reducering i det sorte og rødbrune pigment.
Hos den Lysvingede Mokkabrune mågefinke tilstræbes der en fugl hvor den kaffebrune farve er kraftigt reduceret på det midterste stykke. Idialet er et næsten upigmenteret midterstykke (ryggen- vingedækfjer og bugen). Farven på hovedet (hoved og masken) og halepartiet (hale og undergump) skal have samme farve som Mokkabrun mågefinke, samt være lige så jævn.
Farveadskillelsen mellem undersiden og hovedpartiet, samt bugen og halepartiet, skal være så skarp som muligt, således at den fremtræder meget kontrastfuld.
En dyb farvet hoved- og haleparti i kombination med et næsten upigmenteret mellemstykke uden en bugtegning er det optimale.
Ofte ser vi at ryggen sammenlignet med vingedækfjerene er for mørk i farven og/eller en bugtegning som svagt kan ses.
Som idial har den et overnæb med en farvedybde som hovedet. Et sort overnæb vil derfor virke forstyrende på farvejævnheden. Det bedste er når næbbet har den samme reduktionsgrad i farven, som den øvrige fjerdragt.
Også et tofarvet og/eller et blågråt overnæb er en tydelig farvefejl.
|
CC 1997
|
MAGEFINKER
|
CC1997
|
NR. 13-02
|
|
DK LYSVINGET RØDBRUN
|
NL.
BleekvIegel
roodbruin
|
D.
|
|
FARVEN
Hoved/Maske:
|
Pande:
Isse:
Nakke:
Strube:
Forbryst:
Kinder:
|
Rødbrun.
Rødbrun.
Rødbrun.
Rødbrun.
Rødbrun.
Rødbrun
|
|
Vingedækfjer:
|
Store vingedækfjer:
Midterste vingedækfjer
Små vingedækfjer
Slagfjer:
|
Hvid m. cremet skær.
Hvid m. cremet skær.
Hvid m. cremet skær.
Hvid m. cremet skær.
Farven skal være så lys og jævn som mugligt.
|
|
Hale:
|
Overhaledækfjer:
Underhaledækfjer:
Halefjer:
|
Rødbrun.
Rødbrun.
Rødbrun
Samme farve som hoved og maske
|
|
Næb:
|
Overnæb:
Undernæb:
|
Beige
Lys beige
|
|
Ben:
|
Ben:
Negle:
|
Kødfarvet
Hornfarvet
|
|
Øjne:
|
Øjenfarven:
|
Brun.
|
|
Tegningen
Undersiden:
|
På brystet fra vinge til vinge går enskarp farveadskillelse.
Undersiden, som er næsten hvid, er uden nogen form for tegning.
|
|
Oversiden:
|
|
|
Overgump:
|
Lyscreme med rødbrun tværstribet marmorering, som er uregelmæssig.
|
|
Undergump:
|
Undergumpbefjering er rødbrun, samme farve som masken.
|
|
Dommervejledning.
Lysvinget Rødbrun er en farve som kommer af to faktorer, den rødbrune faktor (isabel) og pastel faktoren. Den rødbrune faktor forhindrer dannelsen af det sorte pigment. (eumelanin) Pastel faktoren bevirker en reduktion af både det sorte og det rødbrune pigment. Idialet er når det sorte pigment mangler fuldstændigt i fjerdragten.
Hos den Lysvingede Rødbrune måge finke tilstræbes der en fugl hvor den rødbrune farve er kraftigt reduceret på fuglens midterste stykke.
Idialet er en næsten upigmenteret midterstykke (ryggen- vingedækfjer og bugen). Farven på hovedet (hoved og masken) og halepartiet (hale og undergump) skal have samme farve som Rødbrun mågefinke, samt også være lige så jævn.
Farveadskillelsen mellem undersiden og hovedpartiet, samt bugen og halepartiet, skal være så skarp som muligt, således at den fremtræder som meget kontrastfuld.
En dyb farvet hoved- og haleparti i kombination med et næsten upigmenteret mellemstykke er faktisk mulig af fremavle i dag.
Ofte ser vi at ryggen sammenlignet med vingedækfjerene er for mørke i farven og/eller en bugtegning som svagt kan ses. Indtil videre skal der bedømmes med lempe på dette område.
Som idial har den et overnæb med en farvedybde som hovedet.
Selvom der ikke er rødbrunt pigment i næbbet, må det dog betragtes som meget nær idialet. Næbfarven må dog ikke virke forstyrende på hovedfarven. Også et tofarvet og/eller et blågråt overnæb er en tydelig farvefejl.
|
CC 1997
|
MAGEFINKER
|
CC1997
|
NR.13-03
|
|
DK. LYSVINGET MOKKAGRÅ
|
NL
Bleekvlegel mokkagrijs
|
D.
|
|
FARVEN
Hoved/Maske:
|
Pande:
Isse:
Nakke:
Strube:
Forbryst:
Kinder:
Farven er lysere grå, end farven på
|
Grå.
Grå.
Grå.
Grå.
Grå.
Grå.
den Mokkagrå.
|
|
Vingedækfjer:
|
Store vingedækfjer:
Midterste vingedækfjer
Små vingedækfjer
Slagfjer:
Farven skal være så lys og
|
Hvid m. lysegråt skær.
Hvid m. lysegråt skær.
Hvid m. lysegråt skær.
Hvid m. lysegråt skær.
og jævn som muligt.
|
|
Hale:
|
Overhaledækfjer:
Underhaledækfjer:
Halefjer:
Samme farve som
|
Grå.
Grå.
Grå.
hoved og maske
|
|
Næb:
|
Overnæb:
Undernæb:
|
Mørkegrå.
Lysegrå.
|
|
Ben:
|
Ben:
Negle:
|
Grå.
Grå.
|
|
Øjne:
|
Øjenfarven:
|
Mørkebrun.
|
|
Tegningen
Undersiden:
|
På brystet fra vinge til vinge går en skarp farveadskillelse.
Undersiden, som er næsten hvid, er uden nogen
form for tegning.
|
|
Oversiden:
|
|
|
Overgump:
|
Hvid med en grå tværstribet marmorering, som er uregelmæssig.
|
|
Undergump:
|
Undergumpbefjering er grå, samme farve som masken.
|
|
Dommervejledning.
Lysvinget Mokkagrå er en farve som kommer af tre faktorer, den mokkabrune-, grå- og pastel faktoren. Den mokkabrune faktor ændrer l strukturen på det sorte pigment. (eumelanin) Grå faktoren hindrer dannelsen af det rødbrune pigment. (phaeomelanin) Pastel faktoren bevirker en reducering i det resterende pigment.
Hos den Lysvingede Mokkagrå mågefinke tiltræbes der en fugl hvor den mokkagrå farve er kraftigt reduceret på det midterste stykke. Idialet er et næsten upigmenteret midterstykke (ryggen- vingedækfjer og bugen). Farven på hovedet (hoved og masken) og halepartiet (hale og undergump) skal have samme farve som Mokkagrå måge finke, samt også være lige så jævn.
Farveadskillelsen mellem undersiden og hovedpartiet, samt bugen og halepartiet, skal være så skarp som muligt, således at den fremtræder meget kontrastfuld.
En dyb farvet hoved- og haleparti i kombination med et næsten upigmenteret mellemstykke uden en bugtegning er der mulighed for at fremavle.
Ofte ser vi at ryggen sammenlignet med vingedækfjerene er for mørke i farven og/eller en bugtegning som svagt kan ses. Indtil videre skal der bedømmes med lempe på dette område.
Som idial har den et overnæb med en farvedybde som hovedet. Et sort overnæb vil derfor virke forstyrende på farvejævnheden. Det bedste er når næbbet har samme reduktionsgrad i farven, som den øvrige fjerdragt.
Også et tofarvet og/eller et blågråt overnæb er en tydelig farvefejl.
|
CC 1997
|
MAGEFINKER
|
CC1997
|
NR.13-04
|
|
DK.
LYSVINGET RØDGRÅ
|
NL.
Bleekvlegel roodgrijs
|
D.
|
|
FARVEN
Hoved/Maske:
|
Pande:
Isse:
Nakke:
Strube:
Forbryst:
Kinder:
|
Beigegrå.
Beigegrå.
Beigegrå.
Beigegrå.
Beigegrå.
Beigegrå.
|
|
Vingedækfjer:
|
Store vingedækfjer:
Midterste vingedækfjer
Små vingedækfjer
Slagfjer:
Farven skal være så lys og
|
Hvid m. lys beige skær.
Hvid m. lys beige skær.
Hvid m. lys beige skær.
Hvid m. lys beige skær.
jævn som muligt.
|
|
Hale:
|
Overhaledækfjer:
Underhaledækfjer:
Halefjer:
Samme farve
|
Beigegrå.
Beigegrå.
Beigegrå.
som hoved og maske.
|
|
Næb:
|
Overnæb:
Undernæb:
|
Beigegrå.
Lys beige
|
|
Ben:
|
Ben:
Negle:
|
Kødfarvet.
Hornfarvet.
|
|
Øjne:
|
Øjenfarven:
|
Mørkebrun.
|
|
Tegningen
Undersiden:
|
På brystet fra vinge til vinge går skarp en farveadskillelse.
Undersiden, som er næsten hvid, er uden nogen
form for tegning.
|
|
Oversiden:
|
|
|
Overgump:
|
Hvid med en svag beigegrå tværstribet marmorering,
som er uregelmæssig.
|
|
Undergump:
|
Undergumpbefjering er beigegrå, samme farve som masken.
|
|
Dommervejledning.
Lysvinget Rødgrå er en farve som kommer af tre faktorer, den rødbrune-,grå og pastel faktoren. På grund af grå faktoren mangler det rødbrune pigment fuldstændigt. Den rødbrune faktor forhindrer formningen af det sorte pigment. Pastel faktoren bevirker en reducering i de to pigmenter.
Hos den Lysvingede Rødgrå måge finke tilstræbes der en fugl hvor den rødgrå farve er kraftigt reduceret på det midterste stykke.
Idialet er et næsten upigmenteret midterstykke (ryggen- vingedækfjer og bugen). Farven på hovedet (hoved og masken) og halepartiet (hale og undergump) skal have samme farve som Rødgrå mågefinke, samt være lige så jævn.
Farveadskillelsen mellem undersiden og hovedpartiet, samt bugen og halepartiet, skal være så skarp som muligt, således at den fremtræder meget kontrastfuld.
En dyb farvet hoved- og haleparti i kombination med et næsten upigmenteret mellemstykke uden en bugtegning er det optimale.
Ofte ser vi at ryggen sammenlignet med vingedækfjerene er for mørk l farven og/eller en bugtegning som svagt kan ses.
Som idial nar den et overnæb med en farvedybde som hovedet. Et mørkegråt overnæb vil derfor virke forstyrende på farvejævnheden. Det bedste er når næbbet har den samme reduktionsgrad i farven, som den øvrige fjerdragt.
Også et tofarvet og/eller et blågråt overnæb er en tydelig farvefejl.
|
CC 1997
|
MAGEFINKER
|
CC1997
|
NR.14-01
|
|
DK. INO-CREME
|
NL. INO CREME
|
D. Falbe
|
|
FARVEN
Hoved/Maske:
|
Pande:
Isse:
Nakke:
Strube:
Forbryst:
Kinder:
|
Varm creme.
Varm creme.
Varm creme.
Varm creme.
Varm creme.
Varm creme.
|
|
Vingedækfjer:
|
Store vingedækfjer:
Midterste vingedækfjer
Små vingedækfjer
Slagfjer:
|
Varm creme.
Varm creme.
Varm creme.
Varm creme.
|
|
Hale:
|
Overhaledækfjer:
Underhaledækfjer:
Halefjer:
|
Varm creme.
Varm creme.
Varm creme.
|
|
Næb:
|
Overnæb:
Undernæb: Lysere end overnæb
|
Hornfarvet.
Hornfarvet.
|
|
Ben:
|
Ben:
Negle:
|
Hornfarvet.
Hornfarvet.
|
|
Øjne:
|
Øjenfarven:
|
Lysende røde.
|
|
Tegningen
Undersiden:
|
På brystet fra vinge til vingegår en skarp farveadskillelse.
På den brudte hvide underside er der en skarp, fin og regelmæssig
V-formet tegning, som er varm cremefarvet.
|
|
Oversiden:
|
Nakke og overryg, samt de små og midterste vingedækfjer:
På denne varm creme overside er der i fuglens længderetning fine
skarpe knækket-hvide striber. (skaftestriber)
|
|
Overgump:
|
Creme med knækket-hvid marmorerlng, som er uregelmæssig.
|
|
Undergump:
|
Undergumpbefjering er varm creme.
|
|
Dommervejledning.
Ino-Creme faktoren bevirker en stærk reduktion i melaninerne.
Det særlige kendetegn for ino- måge finker er de klare lysende røde øjne. Øjenfarven er derfor hos denne mutation altid lysende rød.
Den Ino-creme måge finke skal fra hoved til hale, være i en en Jævn dyb varm creme farve. Denne varm creme farve skal forstås som en fløde farve med et svagt lys rosa skær.
En af de hypigste farvefejl er alt for lyse vinger, og/ eller halefjer. Der forekommer dog ligeledes fugle som er meget blakkede (ujævne) i farven.
En anden men også alvorlig farvefejl er en maske som er alt for lys. Ligesom en en fjerdragt med et gråligt skær er en meget alvorlig farvefejl.
Der skal på de udstillede fugle være en tydelig bugtegning. Idialet er naturligvis en tegning som har samme farvedybde som oversiden. Mangler den omtalte bugtegning er det altid at betragte som en alvorlig tegningsfejl.
Det er nu muligt at fremavle individer der har en optimal varm creme farve, samt en tydelig bugtegning.
|
CC 1997
|
MAGEFINKER
|
CC1997
|
NR.14-02
|
|
DK. INO-GRÅ
|
NL. Grijs ino
|
D. Graue ino.
|
|
FARVEN
Hoved/Maske:
|
Pande:
Isse:
Nakke:
Strube:
Forbryst:
Kinder:
|
Perlegrå.
Perlegrå.
Perlegrå.
Perlegrå.
Perlegrå.
Perlegrå.
|
|
Vingedækfjer:
|
Store vingedækfjer:
Midterste vingedækfjer
Små vingedækfjer
Slagfjer:
|
Perlegrå.
Perlegrå.
Perlegrå.
Perlegrå.
|
|
Hale:
|
Overhaledækfjer:
Underhaledækfjer:
Halefjer:
|
Perlegrå.
Perlegrå.
Perlegrå.
|
|
Næb:
|
Overnæb:
Undernæb:
|
Hornfarvet.
Hornfarvet.
|
|
Ben:
|
Ben:
Negle:
|
Hornfarvet.
Hornfarvet.
|
|
Øjne:
|
Øjenfarven:
|
Lysende røde.
|
|
Tegningen
Undersiden:
|
På brystet fra vinge til vinge går skarp en farveadskillelse.
På den brudte hvide underside er der en skarp,
fin og regelmæssig V-formet tegning, som er perlegrå.
|
|
Oversiden:
|
Nakke og overryg, samt de små og midterste vingedækfjer:
På denne perlegrå overside er der i fuglens længderetning
fine skarpe hvide striber. (skaftestriber)
|
|
Overgump:
|
Creme med lys rødbrun marmorering, som er uregelmæssig.
|
|
Undergump:
|
Undergumpbefjering' er perlegrå
|
|
Dommervejledning.
Farven Ino-grå opstår på grund af virkningen af de to faktorer som er henholdsvis grå-faktoren, samt ino-faktoren.
Grå-faktoren som er en phaeomelanin slettende faktor. D.v.s. at der hos de fugle som er i besiddelse af denne faktor, mangler det rødbrune pigment.
Ino-faktoren er en faktor som bevirker at der sker en reduktion af eumelanin. D.v.s. det sorte pigment.
Det særlige kendetegn for ino- måge finker er de klare lysende røde øjne. Øjenfarven er derfor hos denne mutation altid lysende rød.
Den Grå-ino mågefinke skal fra hoved til hale, være i en en jævn dyb perlegrå farve. Denne perlegrå farve skal forstås som en meget lysegrå farve.
En af de hypigste farvefejl er alt for lyse vinger, samt halefjer.
En anden men også alvorlig farvefejl er en maske som er alt for lys. Ligesom en en fjerdragt med et cremet skær er en meget alvorlig farvefejl.
Der skal på de udstillede fugle være en tydelig bugtegning. Idialet er naturligvis en tegning som har samme farvedybde som oversiden. Mangler den omtalte bugtegning er det altid at betragte som en alvorlig tegningsfejl.
Det er nu muligt at fremavle individer der har en optimal perlegrå farve, samt en tydelig bugtegning.
|
CC 1997
|
MAGEFINKER
|
CC1997
|
NR.15-01
|
|
DK.Hvid.
|
NL. Wit.
|
D. Weisse.
|
|
FARVEN
Hoved/Maske:
|
Pande:
Isse:
Nakke:
Strube:
Forbryst:
Kinder:
|
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
|
|
Vingedækfjer:
|
Store vingedækfjer:
Midterste vingedækfjer
Små vingedækfjer
Slagfjer:
|
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
|
|
Hale:
|
Overhaledækfjer:
Underhaledækfjer:
Halefjer:
|
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
|
|
Næb:
|
Overnæb:
Undernæb: Lysere end overnæb.
|
Hornfarvet.
Hornfarvet
|
|
Ben:
|
Ben:
Negle:
|
Hornfarvet.
Hornfarvet
|
|
Øjne:
|
Øjenfarven:
|
Brune.
|
|
Tegningen
Undersiden:
|
|
|
Oversiden:
|
|
|
Overgump:
|
|
|
Undergump:
|
|
|
Dommervejledning.
Den Hvide måge finke er en farve som er opstået ved hjælp af to faktorer, den ressecive og den dominant brogede faktor. Disse faktorer bevirker en total reduktion af melaninerne i fjerdragten.
Den Hvide mutation skal fra hoved til halespids være fuldstændig ren, klar hvid. Det er en alvorlig farvefejl når den eks. er snavset omkring gattet, rundt om næbbet på halen eller svingfjerene. Ofte kan det også forekomme at der er pigment til stede, især ned over ryggen, det er naturligvis også en farvefejl som skal straffes.
Mange Hvide mågefinker har en noget tynd befjering omkring øreregionen og på skuldrene, således at også huden skinner igennem. For det første er det en konditionsfejl, dernæst er det en farvefejl.
|
CC 1997
|
MAGEFINKER
|
CC1997
|
NR.15-02
|
|
DK. Albino.
|
NL. Albino.
|
D. Albino.
|
|
FARVEN
Hoved/Maske:
|
Pande:
Isse:
Nakke:
Strube:
Forbryst:
Kinder:
|
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
|
|
Vingedækfjer:
|
Store vingedækfjer:
Midterste vingedækfjer
Små vingedækfjer
Slagfjer:
|
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
|
|
Hale:
|
Overhaledækfjer:
Underhaledækfjer:
Halefjer:
|
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
|
|
Næb:
|
Overnæb:
Undernæb: Lysere end overnæb.
|
Hornfarvet
Hornfarvet
|
|
Ben:
|
Ben:
Negle:
|
Hornfarvet
Hornfarvet
|
|
Øjne:
|
Øjenfarven:
|
Klar lysende røde.
|
|
Tegningen
Undersiden:
|
|
|
Oversiden:
|
|
|
Overgump:
|
|
|
Undergump:
|
|
|
Dommervejledning.
Albino opstår på grund af virkningen af tre faktorer som er henholdsvis den dominant- og den resseciv brogede faktor, samt lnofaktoren.
Disse tre faktorer bevirker en total reduktion af melaninerne. Et særligt kendetegn for ino faktoren er også de røde øjne. D.v.s. at øjnene altid skal være klare lysende røde.
Albino måge finken skal fra hoved til hale, være l en fuldstændig renhvid farve. Der må ikke forekomme urenheder og lignende som gør at fjerdragten ikke er hvid. Der skal ses nøje på følgende steder, omkring gattet, næbbet, halen og svingfjerene. Er disse punkter ikke hvide er det at betragte som alvorlige farvefejl.
En anden men også alvorlig farvefejl er en fjerdragt med et cremet eller perlegråt skær, dette forekommer når opdrætterne tager de meget lyse Creme ino eller Grå ino. Forekommer det nævnte skal det naturligvis bemærkes på dommerkortet.
Der kan mødes Albino måge finker som er i besiddelse af en meget tynd befjering ved øreregionen, samt på skulderne (vingerne). Er det så tydelig at huden skinner igennem, er det naturligvis at betragte som en konditionsfejl, men også en farvefejl.
|
CC 1997
|
MAGEFINKER
|
CC1997
|
NR.16-01
|
|
DK.Sadlet sortbrun
|
NL. Getekende.
|
D. Sattelseheeken.
|
|
FARVEN
Hoved/Maske:
|
Pande:
Isse:
Nakke:
Strube:
Forbryst:
Kinder:
|
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
|
|
Vingedækfjer:
|
Store vingedækfjer:
Midterste vingedækfjer
Små vingedækfjer
Slagfjer:
|
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
|
|
Underside:
|
Bryst:
Bug:
Flanker:
|
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
|
|
Næb:
|
Overnæb:
Undernæb:
|
Hornfarvet.
Hornfarvet.
|
|
Ben:
|
Ben:
Negle:
|
Kødfarvet.
Hornfarvet.
|
|
Øjne:
|
Øjenfarven:
|
Mørkebrune.
|
|
Tegningen
Undersiden:
|
I nakken fra vinge til vinge går en skarp farveadskillelse mellem den hvide nakke og de sortbrune ryg.
På ryggen er der lyscreme skaftestriber.
De små vingedækfjer er sortbrune, sådan at der
dannes en trekant med basis på farveadskillelsen
mellem nakke og ryg.
|
|
Oversiden:
|
|
|
Overgump:
|
Sortbrun og med en skarp afgrænsning til den hvide undergrund.
|
|
Undergump:
|
Undergumpbefjering: Klar hvide.
|
|
Dommervejledning.
Hos Sadlet- Sortbrun måge finke ønsker vi en skarp farveadskillelse mellem de pigmenterede felter og de hvide områder.
I nakken, fra skulder til skulder, skal der være en pkarp afgrænsning mellem det hvide baghoved, og den sortbrune ryg. Ofte er der pigmenter på baghovedet, de små,midterste og/ eller de store vingedækfjer. Dette er en tegningsfejl som dog indtil videre ikke bør straffes særligt hårdt.
Tegningen på undergumpen skal også være skarp aftegnet.
Alvorlige farvefejl er bl. a. pigmenterede vinge- og halefjer, samt pigmenterede felter på bryst og bug. Broget 'næb og ben, samt broget ryg.
Hos Sadlet- Sortbrun skal fjerene omkring øJnene også være ren hvide.
Sker det at de upigmenterede områder ikke er ren hvide, skal det straffes under farven.
Rundt om gumpen, ved næbbet og halen, samt svingfjerene har en lidt anderledes nuance, dette skyldes helt og holdent en anderledes befjering på disse steder. Mange har ligeledes en tyndere befjering omkring øreregionen og på skulderne, sådan at huden skinner igennem. Dette er først og fremmest en konditionsfejl, og skal naturligvis straffes under farven.
|
CC 1997
|
MAGEFINKER
|
CC1997
|
NR.16-02
|
|
DK.Sadlet Sortgrå
|
NL. Getekende
|
D. Sattelseheeken
|
|
FARVEN
Hoved/Maske:
|
Pande:
Isse:
Nakke:
Strube:
Forbryst:
Kinder:
|
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
|
|
Vingedækfjer:
|
Store vingedækfjer:
Midterste vingedækfjer
Små vingedækfjer
Slagfjer:
|
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
|
|
Underside:
|
Bryst:
Bug:
Flanker:
|
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
|
|
Undergump:
|
Undergumpbefjering:
|
Klar hvid.
|
|
Næb:
|
Overnæb:
Undernæb:
|
Hornfarvet
Hornfarvet
|
|
Ben:
|
Ben:
Negle:
|
Kødfarvet.
Hornfarvet.
|
|
Øjne:
|
Øjenfarve: Mørkebrune.
|
|
Tegning
Overside:
|
I nakken fra vinge til vinge går en skarp farveadskillelse mellem den hvide nakke og den sortgrå ryg. På ryggen er der lyscreme skaftestriber. De små vingedækfjer er sortgrå, sådan at der dannes
en trekant med basis på farveadskillelsen mellem nakke og ryg.
|
|
Overgump:
|
Sortgrå og med en skarp afgrænsning til den hvide undergrund.
|
|
Undergump:
|
|
|
Dommervejledning.
Hos Sadlet- Sortgrå måge finke ønsker vi en skarp farveadskillelse mellem de pigmenterede felter og de hvide områder.
I nakken, fra skulder til skulder, skal der være en skarp afgrænsning mellem det hvide baghoved, og den sortgrå ryg. Ofte er der pigmenter på baghovedet, de små,midterste ogl eller de store vingedækfjer. Dette er en tegningsfejl som dog indtil videre ikke bør straffes særligt hårdt.
Tegningen på undergumpen skal også være skarp aftegnet.
Alvorlige farvefejl er bl.a. pigmenterede vinge- og halefjer, samt pigmenterede felter på bryst og bug. Broget næb og ben, samt broget ryg.
Hos Sadlet- Sortgrå skal fjerene omkring øjnene også være ren hvide. Sker det at de upigmenterede områder ikke er ren hvide, skal det straffes under farven.
Rundt om gumpen, ved næbbet og halen, samt svingfjerene har en lidt anderledes nuance, dette skyldes helt og holdent en anderledes befjering på disse steder. Mange har ligeledes en tyndere befjering omkring øreregionen og på skulderne, sådan at huden skinner igennem. Dette er først og fremmest en konditionsfejl, og skal naturligvis straffes under farven.
|
CC 1997
|
MAGEFINKER
|
CC1997
|
NR.16-03
|
|
DKSadlet Mokkabrun
|
NL.
Getekende
|
D. Sattelseheeken
|
|
FARVEN
Hoved/Maske:
|
Pande:
Isse:
Nakke:
Strube:
Forbryst:
Kinder:
|
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
|
|
Vingedækfjer:
|
Store vingedækfjer:
Midterste vingedækfjer
Små vingedækfjer
Slagfjer:
|
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
|
|
Underside:
|
Bryst:
Bug:
Flanker:
|
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
|
|
Næb:
|
Overnæb:
Undernæb:
|
Hornfarvet.
Hornfarvet.
|
|
Ben:
|
Ben:
Negle:
|
Kødfarvet.
Hornfarvet.
|
|
Øjne:
|
Øjenfarven:
|
Mørkebrune.
|
|
Tegningen
Undersiden:
|
|
|
Oversiden:
|
I nakken fra vinge til vinge går en skarp farveadskillelse mellem den
hvide nakke og den Kaffebrune ryg. På ryggen er der lyscreme
skaftestriber. De små vingedækfjer er kaffebrune, sådan at der
Dannes en trekant med basis på farveadskillelsen
mellem nakke og ryg.
|
|
Overgump:
|
Kaffebrun og med en skarp afgrænsning til den
hvide undergrund.
|
|
Undergump:
|
Undergumpbefjering: Klar hvid.
|
|
Dommervejledning.
Hos Sadlet- Mokkabrun mågefinke ønsker vi en skarp farveadskillelse mellem de pigmenterede felter og de hvide områder.
I nakken, fra skulder til skulder, skal der være en skarp afgrænsning mellem det hvide baghoved, og den mokkabrune ryg. Ofte er der pigmenter på baghovedet, de små,midterste og/ eller de store vingedækfjer. Dette er en tegningsfejl som dog indtil videre ikke bør straffes særligt hårdt.
Tegningen på undergumpen skal også være skarp aftegnet.
Alvorlige farvefejl er bl~ a. pigmenterede vinge- og halefjer, samt pigmenterede felter på bryst og bug. Broget næb og ben, samt broget ryg.
Hos Sadlet- Mokkabrun skal fjerene omkring øjnene også være ren hvide.
Sker det at de upigmenterede områder ikke er ren hvide, skal det straffes under farven.
Rundt om gumpen, ved næbbet og halen, samt svingfjerene har en lidt anderledes nuance, dette skyldes helt og holdent en anderledes befjering på disse steder. Mange har ligeledes en tyndere befjering omkring øreregionen og på skulderne, sådan at huden skinner igennem. Dette er først og fremmest en konditionsfejl, og skal naturligvis• straffes under farven.
|
CC 1997
|
MAGEFINKER
|
CC1997
|
NR.16-04
|
|
DK.Sadlet rødbrun.
|
NL. Getekende
|
D.
Sattelseheeken
|
|
FARVEN
Hoved/Maske:
|
Pande:
Isse:
Nakke:
Strube:
Forbryst:
Kinder:
|
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
|
|
Vingedækfjer:
|
Store vingedækfjer:
Midterste vingedækfjer
Små vingedækfjer
Slagfjer:
|
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
|
|
Underside:
|
Bryst:
Bug:
Flanker:
|
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
|
|
Næb:
|
Overnæb:
Undernæb:
|
Beige.
Lys beige.
|
|
Ben:
|
Ben:
Negle:
|
Kødfarvet.
Hornfarvet.
|
|
Øjne:
|
Øjenfarven:
|
Brune.
|
|
Tegningen
Undersiden:
|
|
|
Oversiden:
|
I nakken fra vinge til vinge går en skarp farveadskillelse mellem
den hvide nakke og den rødbrune ryg. På ryggen er der lyscreme
skaftestriber. De små vingedækfjer er rødbrun, sådan at der
dannes en trekant med basis på farveadskillelsen
mellem nakke og ryg.
|
|
Overgump:
|
Rødbrun og med en skarp afgrænsning til den hvide undergrund.
|
|
Undergump:
|
Undergumpbefjering: Klar hvid.
|
|
Dommervejledning.
Hos Sadlet- Rødbrun måge finke ønsker vi en skarp farveadskillelse mellem de pigmenterede felter og de hvide områder.
I nakken, fra skulder til skulder, skal der være en skarp afgrænsning mellem det hvide baghoved, og den rødbrune ryg. Ofte er der pigmenter på baghovedet, de små,midterste og/ eller de store vingedækfjer. Dette er en tegningsfejl som dog indtil videre ikke bør straffes særligt hårdt.
Tegningen på undergumpen skal også være skarp aftegnet.
Alvorlige farvefejl er bl. a. pigmenterede vinge- og halefjer, samt pigmenterede felter på bryst og bug. Broget næb og ben, samt broget ryg.
Hos Sadlet- Rødbrun skal fjerene omkring øjnene også være ren hvide. Sker det at de upigmenterede områder ikke er ren hvide, skal det straffes under farven.
Rundt om gumpen, ved næbbet og halen, samt svingfjerene har en lidt anderledes nuance, dette skyldes helt og holdent en anderledes befjering på disse steder. Mange har ligeledes en tyndere befjering omkring øreregionen og på skulderne, sådan at huden skinner igennem. Dette er først og fremmest en konditionsfejl, og skal naturligvis straffes under farven.
|
CC 1997
|
MAGEFINKER
|
CC1997
|
NR.16-05
|
|
DK.Sadlet sortbrun med øjenstribe.
|
NL. Getekende
|
D. Sattelseheeken
|
|
FARVEN
Hoved/Maske:
|
Pande:
Isse:
Nakke:
Strube:
Forbryst:
Kinder:
|
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
|
|
Vingedækfjer:
|
Store vingedækfjer:
Midterste vingedækfjer
Små vingedækfjer
Slagfjer:
|
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
|
|
Undersiden:
|
Bryst:
Bug:
Flanker:
|
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
|
|
Næb:
|
Overnæb:
Undernæb:
|
Beige.
Lys beige.
|
|
Ben:
|
Ben:
Negle:
|
Kødfarvet.
Lys beige.
|
|
Øjne:
|
Øjenfarven:
|
Brune
|
|
Tegningen
Overside:
|
I nakken fra vinge til vinge går en skarp farveadskillelse mellem
den hvide nakke og den sortbrune ryg. På ryggen er der lyscreme
skaftestriber. De små vingedækfjer er sortbrune, sådan at der
dannes en trekant med basis på farveadskillelsen
mellem nakke og ryg.
|
|
Øjenstribe:
|
Sortbrun.
|
|
Overgump:
|
Sortbrun og med en skarp afgrænsning til den
hvide undergrund.
|
|
Undergump:
|
Undergumpbefjering: Klar hvid.
|
|
Dommervejledning.
Hos Sadlet- Sortbrun mågefinke med øjenstribe ønsker Vl en skarp farveadskillelse mellem de pigmenterede felter og de hvide områder. I nakken, fra skulder til skulder, skal der være en skarp afgrænsning mellem det hvide baghoved, og den sortbrune ryg. Ofte er der pigmenter på baghovedet, de små, midterste og/ eller de store vingedækfjer. Dette er en tegningsfejl som dog indtil videre ikke bør straffes særligt hårdt.
Tegningen på undergumpen skal også være skarp aftegnet.
Alvorlige farvefejl er bl.a. pigmenterede vinge- og halefjer, samt pigmenterede felter på bryst og bug. Broget næb og ben, samt broget ryg.
Hos Sadlet- Sortbrun skal fjerene omkring øjnene være sortbrune og starte lige bag øjet med retning mod ørene, samt gå forbi på begge sider, og være symetrisk.
Sker det at de upigmenterede områder ikke er ren hvide, skal det straffes under farven.
Rundt om gumpen, ved næbbet og halen, samt svingfjerene har en lidt anderledes nuance, dette skyldes helt og holdent en anderledes befjering på disse steder. Mange har ligeledes en tyndere befjering omkring øreregionen og på skulderne, sådan at huden skinner igennem. Dette er først og fremmest en konditionsfejl, og skal naturligvis straffes under farven.
|
CC 1997
|
MAGEFINKER
|
CC1997
|
NR.16-6
|
|
DK.Sadlet sortgrå med øjenstribe.
|
NL Getekende
|
D. Sattelseheeken
|
|
FARVEN
Hoved/Maske:
|
Pande:
Isse:
Nakke:
Strube:
Forbryst:
Kinder:
|
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
|
|
Vingedækfjer:
|
Store vingedækfjer:
Midterste vingedækfjer
Små vingedækfjer
Slagfjer:
|
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
|
|
Underside:
|
Bryst:
Bug:
Flanker:
|
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
|
|
Næb:
|
Overnæb:
Undernæb:
|
Beige.
Lys beige
|
|
Ben:
|
Ben:
Negle:
|
Kødfarvet.
Hornfarvet.
|
|
Øjne:
|
Øjenfarven:
|
Brune.
|
|
Tegningen
Overside
|
I nakken fra vinge til vingen skarp farveadskillelse mellem den
hvide nakke og den sortgrå ryg. På ryggen er der lyscreme
skaftestriber. De små vingedækfjer er sortgrå, sådan at der
dannes en trekant med basis på farveadskillelsen
mellem nakke og ryg.
|
|
Øjenstribe:
|
Sortgrå.
|
|
Overgump:
|
Sortgrå og med en skarp afgrænsning til den hvide undergrund.
|
|
Undergump:
|
Undergumpbefjering: Klar hvid.
|
|
Dommervejledning.
Hos Sadlet- Sortgrå måge finke med øjenstribe ønsker vi en skarp farveadskillelse mellem de pigmenterede felter og de hvide områder. I nakken, fra skulder til skulder, skal der være en skarp afgrænsning mellem det hvide baghoved, og den sortgrå ryg. Ofte er der pigmenter på baghovedet, de små, midterste og/ eller de store vingedækfjer. Dette er en tegningsfejl som dog indtil videre ikke bør straffes særligt hårdt.
Tegningen på undergumpen skal også være skarp aftegnet.
Alvorlige farvefejl er bl.a. pigmenterede vinge- og halefjer, samt pigmenterede felter på bryst og bug. Broget næb og ben, samt broget ryg.
Hos Sadlet- Sortgrå skal fjerene omkring øjnene være sortgrå og starte lige bag øjet med retning mod ørene, samt gå forbi på begge sider, og være symetrisk.
Sker det at de upigmenterede områder ikke er ren hvide, skal det straffes under farven.
Rundt om gumpen, ved næbbet og halen, samt svingfjerene har en lidt anderledes nuance, dette skyldes helt og holdent en anderledes befjering på disse steder. Mange har ligeledes en tyndere befjering omkring øreregionen og på skulderne, sådan at huden skinner igennem. Dette er først og fremmest en konditionsfejl, og skal naturligvis straffes under farven.
|
CC 1997
|
MAGEFINKER
|
CC1997
|
NR.16-07
|
|
DK.Sadlet mokkabrun med øjenstriber.
|
NL.
Getekende
|
D. Sattelseheeken
|
|
FARVEN
Hoved/Maske:
|
Pande:
Isse:
Nakke:
Strube:
Forbryst:
Kinder:
|
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
|
|
Vingedækfjer:
|
Store vingedækfjer:
Midterste vingedækfjer
Små vingedækfjer
Slagfjer:
|
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
|
|
Underside:
|
Bryst:
Bug:
Flanker:
|
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
|
|
Næb:
|
Overnæb:
Undernæb:
|
Beige
Lys beige.
|
|
Ben:
|
Ben:
Negle:
|
Kødfarvet.
Hornfarvet.
|
|
Øjne:
|
Øjenfarven:
|
Brune.
|
|
Tegningen
Overside:
|
I nakken fra vinge til vinge går en skarp farveadskillelse mellem den
hvide nakke og den kaffebrune ryg. På ryggen er der lyscreme
skaftestriber. De små vingedækfjer er kaffebrune, sådan at der
dannes en trekant med basis på farveadskillelsen
mellem nakke og ryg.
|
|
Øjenstribe:
|
Kaffebrun.
|
|
Overgump:
|
Kaffebrun og med en skarp afgrænsning til den hvide undergrund.
|
|
Undergump:
|
Undergumpbefjering: Klar hvid.
|
|
Dommervejledning.
Hos Sadlet- Mokkabrun måge finke med øjenstribe ønsker vi en skarp farveadskillelse mellem de pigmenterede felter og de hvide områder. I nakken, fra skulder til skulder, skal der være en skarp afgrænsning mellem det hvide baghoved, og den kaffebrune ryg. Ofte er der pigmenter på baghovedet, de små, midterste og/ eller de store vingedækfjer. Dette er en tegningsfejl som dog indtil videre ikke bør straffes særligt hårdt.
Tegningen på undergumpen skal også være skarp aftegnet.
Alvorlige farvefejl er bl.a. pigmenterede vinge- og halefjer, samt pigmenterede felter på bryst og bug. Broget næb og ben, samt broget ryg.
Hos Sadlet- Mokkabrun skal fjerene omkring øjnene være kaffebrune og starte lige bag øjet med retning mod ørene, samt gå forbi på begge sider, og være symetrisk.
Sker det at de upigmenterede områder ikke er ren hvide, skal det straffes under farven.
Rundt om gumpen, ved næbbet og halen, samt svingfjerene har en lidt anderledes nuance, dette skyldes helt og holdent en anderledes befjering på disse steder. Mange har ligeledes en tyndere befjering omkring øreregionen og på skulderne,sådan at huden skinner igennem. Dette er først og fremmest en konditionsfejl, og skal naturligvis straffes under farven.
|
CC 1997
|
MAGEFINKER
|
CC1997
|
NR.16-08
|
|
DK.Sadlet dødbrun m. øjenstribe.
|
NL. Getekende
|
D. Sattelseheeken
|
|
FARVEN
Hoved/Maske:
|
Pande:
Isse:
Nakke:
Strube:
Forbryst:
Kinder:
|
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
|
|
Vingedækfjer:
|
Store vingedækfjer:
Midterste vingedækfjer
Små vingedækfjer
Slagfjer:
|
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
|
|
Underside:
|
Bryst:
Bug:
Flanker:
|
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
|
|
Næb:
|
Overnæb:
Undernæb:
|
Beige.
Lys beig.
|
|
Ben:
|
Ben:
Negle:
|
Kødfarvet.
Hornfarvet.
|
|
Øjne:
|
Øjenfarven:
|
Brune.
|
|
Tegningen
Oversiden:
|
I nakken fra vinge til vinge går en skarp farveadskillelse mellem den
hvide nakke og den rødbrune ryg. På ryggen er der lyscreme skaftestriber. De små vingedækfjer er rødbrune, sådan at der dannes
en trekant med basis på farveadskillelsen mellem nakke og ryg.
|
|
Øjenstribe:
|
Rødbrun.
|
|
Overgump:
|
Rødbrun og med en skarp afgrænsning til den hvide undergrund.
|
|
Undergump:
|
Undergumpbefjering: Klar hvid.
|
|
Dommervejledning.
Hos Sadlet- Rødbrun måge finke med øjenstribe ønsker vi en skarp farveadskillelse mellem de pigmenterede felter og de hvide områder. I nakken, fra skulder til skulder, skal der være en skarp afgrænsning mellem det hvide baghoved, og den rødbrune ryg. Ofte er der pigmenter på baghovedet, de små, midterste og/ eller de store vingedækfjer. Dette er en tegningsfejl som dog indtil videre ikke bør straffes særligt hårdt.
Tegningen på undergumpen skal også være skarp aftegnet.
Alvorlige farvefejl er bl.a. pigmenterede vinge- og halefjer, samt pigmenterede felter på bryst og bug. Broget næb og ben, samt broget ryg.
Hos Sadlet- Rødbrun skal fjerene omkring øjnene være rødbrune og starte lige bag øjet med retning mod ørene, samt gå forbi på begge sider, og være symetrisk.
Sker det at de upigmenterede områder ikke er ren hvide, skal det straffes under farven.
Rundt om gumpen, ved næbbet og halen, samt svingfjerene har en lidt anderledes nuance, dette skyldes helt og holdent en anderledes befjering på disse steder. Mange har ligeledes en tyndere befjering omkring øreregionen og på skulderne, sådan at huden skinner igennem. Dette er først og fremmest en konditionsfejl, og skal naturligvis straffes under farven.
|
CC 1997
|
MAGEFINKER
|
CC1997
|
NR.16-09
|
|
DK.Sadlet sortbrun m. kappe
|
NL. Getekende
|
D. Sattelseheeken
|
|
FARVEN
Hoved/Maske:
|
Pande:
Isse:
Nakke:
Strube:
Forbryst:
Kinder:
|
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
|
|
Vingedækfjer:
|
Store vingedækfjer:
Midterste vingedækfjer
Små vingedækfjer
Slagfjer:
|
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
|
|
Undersiden:
|
Bryst:
Bug:
Flanker:
|
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
|
|
Næb:
|
Overnæb:
Undernæb:
|
Beige.
Lys beige.
|
|
Ben:
|
Ben:
Negle:
|
Kødfarvet.
Hornfarvet.
|
|
Øjne:
|
Øjenfarven:
|
Brune.
|
|
Tegningen
Overside:
|
I nakken fra vinge til vinge går en skarp farveadskillelse mellem den
hvide nakke og den sortbrune ryg. På ryggen er der lyscreme
skaftestriber. De små vingedækfjer er sortbrune, sådan at der
dannes en trekant med basis på farveadskillelsen
mellem nakke og ryg.
|
|
Kappe:
|
Sortbrun.
|
|
Undergump:
|
Undergumpbefjering: Klar hvid.
|
|
Dommervejledning.
Hos Sadlet- Sortbrun måge finke med kappe ønsker vi en skarp farveadskillelse mellem de pigmenterede felter og de hvide områder. I nakken, fra skulder til skulder, skal der være en skarp afgrænsning mellem det hvide baghoved, og den sortbrune ryg. Ofte er der pigmenter på baghovedet, de små, midterste og/ eller de store vingedækfjer. Dette er en tegningsfejl som dog indtil videre ikke bør straffes særligt hårdt.
Tegningen på undergumpen skal også være skarp aftegnet.
Alvorlige farvefejl er bl.a. pigmenterede vinge- og halefjer, samt pigmenterede felter på bryst og bug. Broget næb og ben, samt broget ryg.
Hos Sadlet- Sortbrun med kappe skal fjerene på issen være sortbrune, starte 3 til 4 mm lige over næbroden og nå lige til baghovedet, således at den farvede kalot danner en ring på ca. 6 til 8 mm mellem kappen og ryggen. på hovedsiderne er det en fordel når farveadskillelsen ligger vandret og i øjenhøjde.
Sker det at de upigmenterede områder ikke er ren hvide, skal det straffes under farven.
Rundt om gumpen, ved næbbet og halen, samt svingfjerene har en lidt anderledes nuance, dette skyldes helt og holdent en anderledes befjering på disse steder. Mange har 'ligeledes en tyndere befjering omkring øreregionen og på skulderne, sådan at huden skinner igennem. Dette er først og fremmest en konditionsfejl, og skal naturligvis straffes under farven.
|
CC 1997
|
MAGEFINKER
|
CC1997
|
NR.16-10
|
|
DK.Sadlet sortgrå m. kappe.
|
NL. Getekende
|
D.
Sattelseheeken
|
|
FARVEN
Hoved/Maske:
|
Pande:
Isse:
Nakke:
Strube:
Forbryst:
Kinder:
|
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
|
|
Vingedækfjer:
|
Store vingedækfjer:
Midterste vingedækfjer
Små vingedækfjer
Slagfjer:
|
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
|
|
Undersiden:
|
Bryst:
Bug:
Flanker:
|
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
|
|
Næb:
|
Overnæb:
Undernæb:
|
Beige.
Lys beige.
|
|
Ben:
|
Ben:
Negle:
|
Kædfarvet.
Hornfarvet.
|
|
Øjne:
|
Øjenfarven:
|
Brune.
|
|
Tegningen
Overside:
|
I nakken fra vinge til vinge går en skarp farveadskillelse mellem den
hvide nakke og den sortgrå ryg. På ryggen er der lyscreme
skaftestriber. De små vingedækfjer er sortgrå, sådan at der
dannes en trekant med basis på farveadskillelsen
mellem nakke og ryg.
|
|
Oversiden:
|
Sortgrå.
|
|
Overgump:
|
Sortgrå og med en skarp afgrænsning til den hvide undergrund.
|
|
Undergump:
|
Undergumpbefjering: Klar hvid.
|
|
Dommervejledning.
Hos Sadlet- Sortgrå mågefinke med kappe ønsker vi en skarp farveadskillelse mellem de pigmenterede felter og de hvide områder. I nakken, fra skulder til skulder, skal der være en skarp afgrænsning mellem det hvide baghoved, og den sortgrå ryg. Ofte er der pigmenter på baghovedet, de små, midterste og/ eller de store vingedækfjer. Dette er en tegningsfejl som dog indtil videre ikke bør straffes særligt hårdt.
Tegningen på undergumpen skal også være skarp aftegnet.
Alvorlige farvefejl er bl.a. pigmenterede vinge- og halefjer, samt pigmenterede felter på bryst og bug. Broget næb og ben, samt broget ryg.
Hos Sadlet- Sortgrå med kappe skal fjerene på issen være sortgrå, starte 3 til 4 mm lige over næbroden og nå lige til baghovedet, således at den farvede kalot danner en ring på ca. 6 til 8 mm mellem kappen og ryggen. på hovedsiderne er det en fordel når farveadskillelsen ligger vandret og i øjenhøjde.
Sker det at de upigmenterede områder ikke er ren hvide, skal det straffes under farven.
Rundt om gumpen, ved næbbet og halen, samt svingfjerene har en lidt anderledes nuance, dette skyldes helt og holdent en anderledes befjering på disse steder. Mange har ligeledes en tyndere befjering omkring øreregionen og på skulderne, sådan at huden skinner igennem. Dette er først og fremmest en konditionsfejl, og skal naturligvis straffes under farven.
|
CC 1997
|
MAGEFINKER
|
CC1997
|
NR.16-11
|
|
DK.Sadlet mokkabrun m. kappe
|
NL.
Getekende
|
D. Sattelseheeken
|
|
FARVEN
Hoved/Maske:
|
Pande:
Isse:
Nakke:
Strube:
Forbryst:
Kinder:
|
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
|
|
Vingedækfjer:
|
Store vingedækfjer:
Midterste vingedækfjer
Små vingedækfjer
Slagfjer:
|
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
|
|
Underside:
|
Bryst:
Bug:
Flanker:
|
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
|
|
Næb:
|
Overnæb:
Undernæb:
|
Beige.
Lys beige.
|
|
Ben:
|
Ben:
Negle:
|
Kødfarvet.
Hornfarvet.
|
|
Øjne:
|
Øjenfarven:
|
Brune.
|
|
Tegningen
Overside:
|
I nakken fra vinge til vlnge går en skarp farveadskillelse mellem
den hvide nakke og den kaffebrune ryg. På ryggen er der lyscreme
skaftestriber. De små vingedækfjer er kaffebrune, sådan at der
dannes en trekant med basis på farveadskillelsen
mellem nakke og ryg.
|
|
Kappe:
|
Kaffebrun.
|
|
Overgump:
|
Kaffebrun og med en skarp afgrænsning til den hvide undergrund.
|
|
Undergump:
|
Undergumpbefjering: Klar hvid.
|
|
Dommervejledning.
Hos Sadlet- Mokkabrun måge finke med kappe ønsker vi en skarp farveadskillelse mellem de pigmenterede felter og de hvide områder. I nakken, fra skulder til skulder, skal der være en skarp afgrænsning mellem det hvide baghoved, og den kaffebrune ryg. Ofte er der pigmenter på baghovedet, de små, midterste og/ eller de store vingedækfjer. Dette er en tegningsfejl som dog indtil videre ikke bør straffes særligt hårdt.
Tegningen på undergumpen skal også være skarp aftegnet.
Alvorlige farvefejl er bl.a. pigmenterede vinge- og halefjer, samt pigmenterede felter på bryst og bug. Broget næb og ben, samt broget ryg.
Hos Sadlet- Mokkabrun med kappe skal fjerene på issen være kaffebrune, starte 3 til
4 mm
lige over næbroden og nå lige til baghovedet, således at den farvede kalot danner en ring på ca. 6 til
8 mm
mellem kappen og ryggen. på hovedsiderne er det en fordel når farveadskillelsen ligger vandret og i øjenhøjde.
Sker det at de upigmenterede områder ikke er ren hvide, skal det straffes under farven.
Rundt om gumpen, ved næbbet og halen, samt svingfjerene har en lidt anderledes nuance, dette skyldes helt og holdent en anderledes befjering på disse steder. Mange har ligeledes en tyndere befjering omkring øreregionen og på skulderne, sådan at huden skinner igennem. Dette er først og fremmest en konditionsfejl, og skal naturligvis straffes under farven.
|
CC 1997
|
MAGEFINKER
|
CC1997
|
NR.16-12
|
|
DK.Sadlet rødbrun m. kappe.
|
NL. Getekende
|
D. Sattelseheeken
|
|
FARVEN
Hoved/Maske:
|
Pande:
Isse:
Nakke:
Strube:
Forbryst:
Kinder:
|
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
|
|
Vingedækfjer:
|
Store vingedækfjer:
Midterste vingedækfjer
Små vingedækfjer
Slagfjer:
|
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
|
|
Underside:
|
Bryst:
Bug:
Flanker:
|
Klar hvid.
Klar hvid.
Klar hvid.
|
|
Næb:
|
Overnæb:
Undernæb:
|
Beige.
Lys beige.
|
|
Ben:
|
Ben:
Negle:
|
Kødfarvet.
Hornfarvet.
|
|
Øjne:
|
Øjenfarven:
|
Brune.
|
|
Tegningen
Overside:
|
I nakken fra vinge til vinge går en skarp farveadskillelse mellem den
hvide nakke og den rødbrune ryg. På ryggen er der lyscreme skaftestriber. På ryggen er der lyscreme skaftestriber.
De små vingedækfjer er rødbrune, sådan at der
dannes en trekant med basis på farveadskillelsen
mellem nakke og ryg.
|
|
Kappe:
|
Rødbrun.
|
|
Overgump:
|
Rødbrun og med en skarp afgrænsning til den hvide undergrund.
|
|
Undergump:
|
Undergumpbefjering: Klar hvid.
|
|
Dommervejledning.
Hos Sadlet- Rødbrun mågefinke med kappe ønsker vi en skarp farveadskillelse mellem de pigmenterede felter og de hvide områder. I nakken, fra skulder til skulder, skal der være en skarp afgrænsning mellem det hvide baghoved, og den rødbrune ryg. Ofte er der pigmenter på baghovedet, de små, midterste og/ eller de store vingedækfjer. Dette er en tegningsfejl som dog indtil videre ikke bør straffes særligt hårdt.
Tegningen på undergumpen skal også være skarp aftegnet.
Alvorlige farvefejl er bl.a. pigmenterede vinge- og halefjer, samt pigmenterede felter på bryst og bug. Broget næb og ben, samt broget ryg.
Hos Sadlet- Rødbrun med kappe skal fjerene på issen være rødbrune, starte 3 til 4 mm lige over næbroden og nå lige til baghovedet, således at den farvede kalot danner en ring på ca. 6 til 8 mm mellem kappen og ryggen. på hovedsiderne er det en fordel når farveadskillelsen ligger vandret og i øjenhøjde.
Sker det at de upigmenterede områder ikke er ren hvide, skal det straffes under farven.
Rundt om gumpen, ved næbbet og halen, samt svingfjerene har en lidt anderledes nuance, dette skyldes helt og holdent en anderledes befjering på disse steder. Mange har ligeledes en tyndere befjering omkring øreregionen og på skulderne, sådan at huden skinner igennem. Dette er først og fremmest en konditionsfejl, og skal naturligvis straffes under farven.
|
CC 1997
|
Dommervejledning.
TOPPET
17.01
Dommervejledning.
Den toppede Mågefinke er anerkendt i alle de farver der i dag er godkendt, dvs alle de mutationer som i denne standard har et selvstændigt nummer.
Til bedømmelsen af de toppede er der på dommerkortet en speciel kolonne til formålet. ( skala 4 )
Toppen bedømmes under det felt der hedder" Hoved og næb." (Top)
Oprejste fjer og eller små afvigelser i topformen er ikke nogen grov fejl, og skal derved højst give et fratræk på 2 point.
En dobbelt-top er derimod en meget alvorlig fejl, og skal derfor straffes med 4 point.
Indtil videre skal der under tegning og farve ikke bedømmes særligt hårdt, altså en bedømmelse med lempe.
|
CC 1997
|
|
|
 |
|
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig!
Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE
|