Genetik og arvelighed

Genetik og arvelighed.

 Hvad der ligger til grund for det, som vi opdrætter af pragtfinker, til tider  har problemer med, og hvem der står bag, det vil jeg forsøge at kaste lys over med denne artikel.

 Uheldigvis er der mange fugleholdere og opdrættere der ”lukker af” så snart genetik/arvelighed bliver nævnt.

Genetik er studiet af generne, og deres effekt på den organisme, de tilhører.

 Længe før opdagelsen af DNA, har mennesker, der avlede med husdyr, vidst at der var en sammenhæng mellem egenskaberne hos forældre og deres afkom. Deres viden blev benyttet, uden af årsagen har været kendt.

 I 1866 blev der fundet nogle lovmæssigheder for arvelige egenskabers arvegang.

 De lovmæssigheder blev

grundlagt af den østrigske arvelighedsforsker Johan Gregor Mendel (1822-1884) der også var Augustinermunk.

Mendel grundlage den moderne genetik ved krydsningsforsøg, hvori han isolerede hver krydsnings afkom og holdt rede på talforholdene; opdagede Mendelske love.

Arbejdet  blev imidlertid ikke taget alvorligt og først 35 år efter hans død, da andre forskere opdagede tilsvarende resultater blev han anerkendt. Mendels arbejde blev udført på ærteplanter  (Mirabellis japala), han krydsede røde med hvide og fandt at alt afkommet blev lyserødt. Når han krydsede de lyserøde indbyrdes fik han; 25% røde, 50% lyserøde og 25% hvide eller et forhold 1:2:1

Mendel fandt på denne måde ud af, at hvert individ modtager sin arv ligeligt fra hver forældre.

Dette skyldes, at ved den kønnede formering sker en sammensmeltning af kønsceller, der hver indeholder et halvt sæt kromosomer, ved denne sammensmeltning dannes en celle som er starten på det nye individ.

I hver eneste celle er der en kerne, den indeholder et sæt kromosomer, de optræder alle i sammenhørende par.

Kromosomerne indeholder alle de informationer der skal til for at bygge et individ op.

I reduktionsdelingen, eller meiosen, hvor kønscellerne dannes, sker der en halvering af kromosomerne således at hvert kromosompar splittes ad, hvorefter kønscellerne indeholder et halvt antal kromosomer.

Den røde og den hvide farve kom i eksemplet fra

hver sin kønscelle, og gav en lyserød blomst.Nu er det jo ikke sådan, at det altid blot sker en sammenblanding af egenskaber, som f.eks. farven, så man får en mellemting.

Mendel arbejde med ærteblomster, når han her krydsede en rød med en hvid fik han kun røde blomster??

Ja, løsningen fik han da han krydsede disse røde (f1) med hinanden, der kom både røde og hvide, ca. 75% røde og 25% hvide. Med andre ord havde de røde båret rundt på hvidt, men skjult. Der er altså nogle anlæg der dominere over andre, her den røde.

Mendel prøvede at selvbestøve disse andengenerations- (F2) røde og hvide. De hvide fik kun hvidt afkom men nogle af de røde fik både hvidt og rødt afkom og ca. en tredjedel af de røde fik kun rødt afkom.

Analyserer du ovenstående vil du se, at hos ærteblomster giver:

Rød X hvid: 100% Rød/hvid, (rød med skjult arv for hvid, skjult arv skrives efter en skråstreg)

Den skjulte arv kaldes også split og kendetegner sig ved at blomsten i sine gener, bære en farve som ikke er synligt tilstede (genotype)

Rød/hvid X Rød/hvid giver:

25% Rød, 50% Rød/hvid og 25% hvid eller som Mendels lov siger: i forholdet 1:2:1

 Hovedparten af de mutationer der til dato er opstået hos pragtfinkerne, er kendt som reccesive. (vigende) 

 Eller sagt på en anden måde, hvis en af disse reccesive mutationer blev parret med en Normal (vild-farve) ville alle de unger der kommer blive Normalfarvet men de ville bære genet for den reccesive farve.

Hvis for eksempel en broget Sivastrild parres sammen med en ren Normal Sivastrild vil ungerne blive Normale af udseende men med skjult arvelighed for brogethed eller det samme som split for broget. For at opnå broget Sivastilder ud fra disse splitfugle skal man parre dem med enten en fugle der viser synlig brogethed også kaldet fænotype eller en fugl som er split for broget. (det vil sige: visuelt ser normal ud men arver for broget).

En videre sammenparring vil ikke være tilrådelig, da kun en meget lille procentdel af fugle vil være broget.

Og fuglene vil enten være visuelt Normale split broget eller rene Normale. Det vil i dette tilfælde være umuligt at konstaterer hvilke fugle der er split og hvilke der er rene Normale.

Parring af fugle der er split x split, er normalt kun en anvendt mulighed når, en opdrætter kun er i besiddelse af splitfugle og ude af stand til at opnå nogle synlige mutationer.

Der er dog en undtagelse i forbindelse med Ringastrilden. Den Hvidgumpet Ringastrild og den Sortgumpet kan sammenparres og de splitfugle der kommer vil vise en sort- og hvid overgumpe.

For de fleste er det velkendt at, den Rødhovedet Gouldsamadine er dominant over henholdsvis     den Sorthovedet (0,1) og den Orangehovedet (tidligere kaldet Gulhovedet) (både 0,1 og 1,0) Gouldsamadine. Dominant er det modsatte af reccesiv.

For eksempel hvis en Lillabrystet Gouldsamadine parres med en hvidbrystet vil der blive produceret en procentdel af Lillabrystet Gouldsamadine.

Et andet udtryk når man skal beskrive mutationer er arveligheden kønsbundet. Den korrekte term er reccesiv kønsbundet og det referer til forhold hvor fuglens køn har indflydelse på mutations farve.

For eksempel er den Sorthovedet Gouldsamadine kønsbundet, således at hvis en Sorthovedet han bliver parret med en rødhovedet hun, bliver resultatet alle hanner er synlig rødhovedet split for sorthovedet og alle hunner er rene sorthovedet. Det er umuligt for en Sorthovedet Gouldsamadine at være split for rødhovedet. Dette gælder begge køn.

Et andet eksempel hvis to reccesive mutationer parres sammen, en broget Sivastild og en Gul Sivastrild. Der vil unger være Normale af udseende men være split for Gul og Broget.

 Der findes nu så mange mutationer i dag, at det er svært at holde sig ajour. Farve-arveligheden i bestemte mutationer såsom Sorthovedet- og Orangehovedet Gouldsamadine, samt den

Hvidbrystet i samtlige hovedfarver er veldokumenteret. Men at der inden for andre mere sjældne mutationer mangler nogle optegnelser.

For dem som har mod og lyst til at lære mere om arvelighed og genetik, kan en god bog omkring emnet være at anbefale. Den behøver nødvendigvis ikke at handle om genetik vedr.  Pragtfinker, men en general behandling af problemstillingen, så læseren kan tilegne sig emnet lettere.

 

       
 

 

 
 
     

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

       
 

 

 
 
    I græs,I græs,I græs,I græs

 

 

 

 

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

07.10 | 20:25

For hvis hannen parrer sig med ungen, kan jeg så mon ikke sætte den (ungen) ind til pigerne? Eller skal jeg vente til den er udfarvet, for at være 100% sikker?

...
07.10 | 20:22

Blev nødt til at tage ungerne fra forældrene, da far var meget aggressiv mod dem og mor har lagt 6 nye æg. Hannernes bur er størst og derfor kom ungerne derind.

...
07.10 | 20:20

Har egentligt hanner og hunner i forskellige bure for at undgå indavl. Men når de ikke er udfarvede er det svært at vide, hvor jeg skal sætte dem hen.

...
07.10 | 20:17

Har desværre ikke flere ledige bure. Men betyder det så ikke samtidig, at den ene ungfugl er en pige, når én af mine hanner forsøger at parre sig med "hende"?

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE