Boganmeldelse
De Zebravink !

Vor søsterklub i Holland, Nederlandse Zebravinken Club NZC, har igen udgivet en pragtbog om zebrafinker.

Bogen er på 320 sider og omtaler alle kendte mutationer og varieteter, med beskrivelser helt ned i mindste detalje. Udover beskrivelserne er bogen spækket med flotte farvefotos (380) og der er naturligvis også billeder af de nyeste mutationer. Ydermere er der et spændende afsnit, både i tekst og billeder om zebrafinker, der ligger udenfor den europæiske standard. Der er eksempler på bl.a. australske og amerikanske mutationer, som ikke indgår i vor farveskala.

Men også på europæisk plan er der nyheder, f.eks. Tolsma

Et spændende emne er også, omtalen af den nye standard fra 2008, som ændre udstillingstypen til en mere kompakt fugl.  

Det er en utrolig spændende bog, som giver selv den mest drevne noget at, spekulere over (inspiration). Kan meget anbefales.

Teksten er af: Berend Bosch, Peter Wijgerde og Francis Kriesels.

Foto er af: Pieter van den Hooven og Piet Onderlinden.

ISBN: 9789080213722.

Ingolf B. Andersen Esbjerg


Ny spændende bog om Zebrafinker

Frank Sundgaard Nielsen har skrevet en fremragende bog om zebrafinker, som er udgivet i serien Fuglehold i Danmark af forlaget Atelier.

Bogen er på 60 sider i et handy format (22,5x22,5), hvilket giver god plads til tekst og billeder i tre spalter og deraf spændende layout.

At skrive en bog om zebrafinker og samtidig gøre den interessant, for både nye fugleholdere og drevne opdrættere, er en meget svær opgave. Men her er det lykkedes fuldt ud.

Bogen indeholder stort set alt hvad man bør vide om zebrafinker og giver fyldest gørende forklaringer på burforhold – fodring – opdræt, men også på fuglenes liv i naturen.

Billedmaterialet der er knivskarp og i naturtro gengivelse, er fra forfatterens egen hånd er i fin harmoni med teksten.

Zebrafinker er en fugleart  der ikke fanges i naturen, da der siden 1960 har været eksport forbud fra Australien og grundet dens ynglevillighed, har det været muligt at, fremavle mange mutationer og varianter af den oprindelige grå fugl – hvilket absolut har øget populariteten. Bogen giver gode anvisninger på hvordan man virker på dette felt og hvordan man kan beregne sig frem til resultaterne. Og igen understøttes teksten af  billeder, som viser de fleste kendte mutationer og varieteter.

Bogen kan anbefales til alle der beskæftiger sig med zebrafinker, eller ønsker at komme til det. Den er en værdig afløser for den sidst skrevne bog om emnet på dansk, nemlig Curt af Egehjelm`s  om samme emne fra 1976.

 

Ingolf B. Andersen

Esbjerg


Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

24.08 | 15:52

Hej Helle
Det er trist når man mister fugle, men ud fra dine sparsomme oplysninger, hat jeg desværre ikke noget svar på hvad der kan være årsagen.

...
21.08 | 19:19

hej. Vi har lige skiftet bur og i den forbindelse indsat nogle æbletræ grene, som skulle være usprøjtede. 1 døgn efter 10 døde fugle, 6 stk i samme rede? hjælp?

...
29.07 | 21:18

Hej John

Foreningen har ingen medlemmer i dit nærområde, der har risfugle

mvh
Bent

...
29.07 | 16:53

Risfugle par i naturfarvet, helst på Fyn.
Hvem kan hjælpe ?
Mvh. John

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE