Sommermøde

   

Generalforsamling 19.06.2011 i Ommestrup.

Pkt.1) Valg af dirigent: Frank S. Nielsen blev foreslået og enstemmigt valgt. Ingolf B. Andersen blev valgt til referent. Dirigenten konstaterede at, generalforsamlingen var lovlig indvarslet og dagsordenen blev omdelt

Pkt.2) Beretninger: Kurt Hansen fremlagde bestyrelsens beretning. Der har været afholdt 4 bestyrelsesmøder. Karen Lindholm og han havde deltaget i en workshop om bladredigering m.v. arrangeret af LDF. Udstillingsstativerne er blevet malet og beslag er ændret så de er nemmere at arbejde med. Der vil komme nye kortholdere til udstillingsburene, som bliver gratis for udstillerne og de bliver udleveret i forbindelse med udstillingen. Der er også fundet nyt udstillingssted i Ebeltoft, hvor vi kan få værelser m/bad og alt til en meget rimelig pris.

Der var forslag fra Bent Sørensen om skilte med burnumre, som kunne genbruges.  Chresten Christensen oplyste der fandtes burkortholdere som var magnetiske, ville fremskaffe prøve.

Udstillingsudvalgets beretning stod Jan Holmstrøm for og han glædede sig over forløbet af udstillingen i Skærbæk. Det var en af de udstillinger der vil blive husket, brugen af hollandske dommere havde givet bedømmelserne det løft vore fugle fortjener, de havde da også givet udtryk for vor kvalitet var god og fortjente pointgivningen.

Beretningen blev enstemmig vedtaget.

Dommerudvalgets beretning stod Poul Erik Wind for og han berettede om der var arbejdet med standarden og dommerbemærkninger. Endvidere havde man revideret dommerkortene.

Karen Lindholm fremlagde beretningen fra bladudvalg. Der mangler artikler til bladet, så genoptryk kan undgås. Den nye mågefinke standard vil blive bragt i bladet, Chresten Christensen er næsten færdig med oversættelsen og redigeringen.

Hjemmesidens redaktør Poul Erik Larsen var grundet en vellykket knæoperation ikke tilstede men, på hans vegne kunne Ingolf Andersen fortælle, at siden bliver set af rigtig mange jf. den statistik der føres over siden. Der har også været en del spørgsmål, som der altid bliver svaret direkte på. 

  Ole Fremming  Region Midtjylland meddelte, at han gerne ville træde tilbage grundet helbreds hensyn og så gerne andre ville tage over.

Øvrige regioner var ikke overbebyrdet med aktiviteter og havde derfor ikke noget under punktet.

Pkt. 3) Fremlæggelse af det reviderede regnskab:

Regnskabet blev omdelt, revisor påpegede der var byttet om på et par linjer i det trykte regnskab, men det påvirkede ikke resultatet. Herefter gennemgik Karen Lindholm regnskabet punkt for punkt. Regnskabet udviser et underskud på ca. 11.000,-, hvilket hovedsagligt skyldes udgifter i forbindelse med kåringsskue, hvor vi havde udenlandske dommere. Revisor henledte opmærksomheden på, at med underskud af den størrelsesorden vil formuen, være spist op om blot 2 år, derfor var det nok på tide at sørge for tiltag der kunne skabe balance.

Herefter blev regnskabet godkendt enstemmig.

Pkt. 3 a.) Fastsættelse af kontingent:

Bestyrelsen foreslog stigning af kontingentet med +25,- kr.- på F- og J- kontingentet og + 50,-kr. på de øvrige satser.

Der var lidt debat om stigningen eller om det burde være gebyrer til udstilling der skulle hæves.

Bestyrelsen pålægges at kigge på antal præmier på udstillingen, med henblik på nedskæring af forbrug og fremsætte forslag herom på næste generalforsamling.

Forslaget blev flerstemmig vedtaget.

Pkt. 4.) Indkomne forslag:

Ingen indkomne forslag.

Pkt. 4 a.)

Forslag til ændring af gruppeinddeling blev omdelt .

Zebrafinker inddeles i han og hun grupper. Er en gruppe under 7 fugle, kan den sammenlægges med anden gruppe af samme køn.

Mågefinker og Risfugle er i grupper uden kønsopdeling.

Hver klasse grupperes inden for hver art af DZKs dommergruppe og bestyrelsens vejledning følges.

Der blev stillet ændringsforslag: Normalklassen og championklassen sammenlægges til en klasse.

Ændringsforslaget blev først sat til afstemning og fik stemmerne 2 for/7 imod/1 blank.

Bestyrelsens forslag blev flerstemmig vedtaget.

Forslag til ændring i præmiering blev omdelt.

For championklassen tildeles følgende præmier:

I klasse A og B t6ildeles følgende præmier, roset til de tre bedst placerede i hver gruppe.

Guld   ved mindst 90 point

Sølv      ved mindst 89 point

Bronze ved mindst 88 point

For normalklassen tildeles følgende præmier:

I klasse A og B tildeles følgende præmier, roset samt diplom til de tre bedst  placerede i hver gruppe.

Guld      ved mindst 89 point

Sølv       ved mindst 88 point

Bronze   ved mindst 87 point.

Diplom til fugle a point med bronze.

I klasse C tildeles præmier, roset samt diplom til de tre bedst placerede i grupperne 1,0 zebrafinke,0,l zebrafinke, mågefinke og risfugle.

Guld        ved mindst 360 point

Sølv         ved mindst 356 point

Bronze    ved mindst 352 point

Alle fugle skal have opnået mindst 88 point for at stammen kan præmieres. Stammer konkurrerer uafhængig af udstillers status.

I klasse D uddeles ikke præmie.

Forslaget blev vedtaget med 8 stemmer for og 2 blanke.

5.) Valg til bestyrelse:

Kurt Hansen blev genvalgt som formand med akklamation.

Ingolf B. Andersen ønskede at træde tilbage og anbefalede Jan Holmstrøm som sin efterfølger. Jan blev valgt uden modkandidater.

6.) Valg af bestyrelsessuppleant:

Erik grodt blev genvalgt.

7.) Valg af revisor:

Frank Sundgaard Nielsen  blev genvalgt.

7.a.) Valg af revisorsuppleant:

Chresten Christensen blev genvalgt.

8.) Eventuelt:

Formanden takkede Ingolf Andersen for hans arbejde i bestyrelsen. Samtidig bød han Jan velkommen i bestyrelsen.

Herefter takkede dirigenten for god ro og orden under forsamlingen og sluttede derved generalforsamlingen.

Ingolf B. Andersen/Frank Sundgaard Nielsen

Referent                 Dirigent

 

 

Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE