Standardside

Spidshalet Bæltefinke

Spidshalet Bæltefinke.
Peophila acuticauda hecki

Størrelse:

Mindst  17 cm. Incl.halefjer

 

Farve og Tegning:
Fra næbroden, over issen og hovedet, samt kinderne - sølvgrå, der går over i en mere blållig grå, på baghovedet og nakken. De sorte tøjler skal være af samme bredde, som øjet og være skarpt afgrænset. Dendråbeformede (pære formede) strubeplet er dybsort og begynder ved basis af undernæbet.
Svingfjerene er brune med lyse sømme, vingedækfjerene er mere brungrå. Bryst, flanker, bug og ved gattet, er den lysebrun med et vinrødt skær. Overgumpen hvid. Den sorte lårtegning som fortsætter over ryggen i et smalt bånd, skal når man ser fuglen fra siden, danne en sejlformet plet der skal fremtræde skarp og afgrænset. 
Overhaledækfjerene er hvide, underhaledækfjerene er mere cremfarvet. Halen og de to forlængede halefjer er sorte. Benene er røde med rødlige kødfarvede negle. Næbet koralrødt. Øjnene mørkebrune.

Kønsforskel

Ingen sikker kønsforskel udover hannens sang, men 1,0 har som regel længere halefjer og større strubeplet.

 

Udbredelse: 

Det nordlige Australien fra Derby i vest til carpentar bugten i Øst, hvor Spidshalet bæltefinke ( (nominatformen) den med gul næb) lever i den vestlige del af udbredelsesområdet, mens Hecki Spidshalet Bæltefinke lever i den østlige del.

Under beskyttede forhold:

En fredelig fugl der i voliere kan holdes sammen med andre finkefugle af samme størrelse, hvis man vil lave et succesfuldt opdræt bør man nok holde dem parvis i kasse bur.

Som reder kan anvendes en lukket kurve rede eller en halvåben redekasse, af rede materiale kan man bruge tørt græs eller kokostrevler.

Som foder gives der som basisfoder en god frø blanding der kan supleres med ægge foder og spiret frø, grit, vitaminer og vand må aldrig mangle.  

 .

Ynglerforhold:
God ynglefugl. Antagelig den bedste blandt bæltefinkerne, der lægges normalt 4-6 æg pr kuld.

Kønsforskel:
Der er ingen ydre kønsforskel.

Gulnæbet Spidshalet bæltefinke.
Poephila a. acuticauda.

Den gulnæbede er som beskrivelsen for  Hecks Spidshalet Bæltefinke, kun afviger den med et strågult næb



Anerkendte mutationer af Spidshalet Bæltefinke:

Farve:                                            Arvelighed:
Brun                                               Kønsbunden
Isabel                                             Ressesiv
Creme- Ino                                     Ressesiv                       Grå                                                Ressesiv


---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Korthalet Bæltefinke

Korthalet et bæltefinke.
Poephila cinta cinta.

Udbredelse:
Fra Cairn til nordlig New Wales i syd.

Yngleforhold:
En fortrindelig ynglefugl, der normalt lægger 4-6 æg pr. kuld, større kuld kan forekomme.

Tegning: 
Isse, hovedets sider og nakke lysere eller sølvgrå, tøjler, hage, strube og forhals sorte. Ryg og vinger gråbrune, overgump og overhaledækfjer hvide. Bryst og kropsider lysebrune og sidernes nederste del en seglformet plet, som fortsætter over ryggen i et smalt bånd.
Den strubeformede strubeplet skal udgå fra basis af undernæbet og være af samme bredde.
Tøjlerne skal være af samme bredde som øjnene og være skarpt afgrænset. På bugen og mellem benene er den cremehvid. Halefjer er sorte med cremefarvede underhaledækfjer.
Ben røde med kødfarvede negle. Næb sort. Øjne mørkebrune.

Størrelse:
12 cm.

Kønsforskel:
Der er ingen ydre kønsforskel.   



Anerkendte mutationer af Korthalet Bæltefinke:

Farve :                                  Arvelighed:        
Brun                                     Kønsbunden
Isabel                                   Ressesiv   
Creme- Ino                          
Ressesiv

 

Diggels Bæltefinke:
Poephila cienta atropygialis.

Diggels Bæltefinke er en underart af Korthalet Bæltefinke.

Udbredelse:
Cap York-halvøen i det nordlige Australien til Carins

Yngleforhold:
Er en fortrindelig ynglefugl, der lægges normalt 4-6 æg pr. kuld. Større kuld kan forekomme.

Tegning:
Diggel Bæltefinke har samme tegning som Korthalet Bæltefinke!
Dog er den korthat Bæltefinkes hvide overgump og overhaledæk-fjer, udskiftet med sort overgump og sorte overhaledækfjer.

Krydsninger:
Ved krydsning mellem Korthalet Bæltefinke og Diggels Bæltefinke vil der være mere eller mindre hvidt på overgump og overhaledækfjer. Hunnen vil have meget markant mørke vinge.
Sådanne krydsninger findes i naturen, men bør holdes i rene underarter. De bør aldrig kaldes bastarder.
Spor af krydsninger kan spores i mindst 10 år. Disse spor bør påtales, men evt. præmiering på udstilling kan finde sted blot med en påtegning om at disse findes i naturen.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

07.10 | 20:25

For hvis hannen parrer sig med ungen, kan jeg så mon ikke sætte den (ungen) ind til pigerne? Eller skal jeg vente til den er udfarvet, for at være 100% sikker?

...
07.10 | 20:22

Blev nødt til at tage ungerne fra forældrene, da far var meget aggressiv mod dem og mor har lagt 6 nye æg. Hannernes bur er størst og derfor kom ungerne derind.

...
07.10 | 20:20

Har egentligt hanner og hunner i forskellige bure for at undgå indavl. Men når de ikke er udfarvede er det svært at vide, hvor jeg skal sætte dem hen.

...
07.10 | 20:17

Har desværre ikke flere ledige bure. Men betyder det så ikke samtidig, at den ene ungfugl er en pige, når én af mine hanner forsøger at parre sig med "hende"?

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE