Pasningsvejledning for: Zebrafinker
1. Dyreart
Zebrafinker
Phoephila guttata castanotis
2. Fuldvoksen størrelse
Længde 11 cm
3. Forventet levealder
Zebrafinken vil normalt opnå en alder af 4
– 6 år
4. Anbefalet størrelse og indretning af anlæg eller bur
Et bur skal være af en sådan størrelse at zebrafinken kan flyve i buret. Til et par, anbefales et bur på mindst 100 cm. Lang, 50 cm. bredt og 40 cm, højt. Og helst et bur der er lukket på alle
sider på nær fronten, ”et kassebur” for ikke at stresse fuglene. Buret indrettes med siddepinde i begge
ender, helst af naturtræ.
Buret må ikke anbringes på gulvet, men stilles på et bord eller i en reol, således at det ikke udsættes for træk eller direkte sollys.
Vand og foderskåle anbringes
således at fuglene ikke klatter i dem fra deres sidde- pinde.
Bedst er det at der i bunder af buret er en udtræksskuffe, hvori bundlaget, ”der kan
bestå af avispapir eller sand ”, nemt kan udskiftes.
Zebrafinker bør holdes både parvis, eller i flok .
5. Særlige pasningsbehov, herunder særlige krav til temperaturforhold
Drikkevand gives i pumpeglas eller vandautomat.
ebrafinker bader gerne, og skal derfor have rent badevand hver dag.
Zebrafinker kan overvintres ved ca. 8 – 10 grader celcius, men er først rigtig aktive ved en temperatur omkring 20 grader celcius
6. Stimulering og behov for motion
Som beskæftigelse, bør man jævnlig give sine zebrafinker friske hirsekolber eller
grene med
knopper af buske, især pil, hassel, æble og pære er velegnet.
Brug aldrig sprøjtede grene da de kan
være giftige.
Zebrafinker der holdes i bur bør ikke tages ud af buret for daglige flyveture, da de
derved stresses unødig ved indfangning.
I stedet bør man i sommerhalvåret give dem en friluftsvoliere
med inderrum. For
derved at træne deres muskulatur og kondition, til de skal ind igen i vinterhalvåret.
7. Fodring Som basisfoder anvendes en færdig tropeblanding bestående af små frø, dette kan
også gives i opblødt stand hele året, det er især vigtig i yngleperioden.
Zebrafinker er tilbøjelige til at få coccodiose, som kan forårsage en mere eller mindre
kraftig tarm betændelse.
Det er derfor en god ide med et tilskud af Fonio-paddy, som
er en lille frøsort der stammer fra Afrika, og som har
vist sig at have en utrolig god
effekt mod coccoidier.
Er der kun behov for at købe frø i mindre portioner, undlad da at købe det der er
færdigpakket
i plastposer, da der i disse poser let opstår mider og skimmel
hvilket er sundhedsfarlig,
for fugle i almindelighed.
Grønt: Næsten alt grønt, så som fuglegræs, salat, mælkebøtter, halvmodent græsfrø
og lign. Tages gerne -Rejnfang også kaldet Regnfang- tages også og er tillige
et godt middel mod forskellige former
for indvoldsorm.
Husk at grønt fra naturen kan være forurenet, pas på at der ikke er sprøjtet
med gift.
Zebrafinker skal have adgang til kalk og mineraler, i form af knuste østersskaller også
kaldet grit.
8. Sociale behov
Zebrafinken er en social fugl der bedst egner sig til at hold parvis eller i mindre
flokke, og har derfor stort behov for, at være sammen med artsfæller.
9. Formering, yngelpleje og eventuel neutralisation
Hos zebrafinken er der tydelig kønsforskel. En af de sikreste til at kende forske er
hannes zebrategninger under næbet, disse zebrategninger har hunne ikke.
Zebrafinken foretræk er en lukket
redekasse på 8 x 10 cm. I bundmål eller en lukket
kurverede.
Zebrafinken lægger mellem 4 og 6 æg, der læges et æg hver dag, mellem kl. 6 og 8
morgenen og hunnen begynder at ruge efter at det 3. æg er lagt, der ruges i ca. 12-14,
og ungerne forlader reden efter ca. 3 uger og er endnu afhængig af forældrene efter
ca. 14 dage.
Medens hunnen ruger, bør man ikke fodre for kraftig.
Når ungerne er klækket fodres der i starten normalt, men nu igen med spiret frø og
opmadningsfoder.
10. Typiske tegn på sygdom og nedsat trivsel
Fugle er gode til at skjule deres sygdom. Derfor skal man være opmærksom på de
mindste tegn på at fugle ikke trives, således at behandling kan sættes ind i tide.
Den raske fugl er livlig
og bevæger sig hyppig i løbet af dagen ved at flyve og
klatre. Fjerdragten er stram, ren og glat. Næb og
føder rene og tørre og øjnene klare
og agtpågivende.
Den syge fugle kan vise sine symptomer på mange måder. De mest almindelige tegn
På sygdom er følgende:
- Nedsat ædelyst, fuglen sidder ved foderet uden at æde.
- Fuglen puster sig op, ser træt ud og sætter hovedet under vingen, også om dagen
- Øjnene
holdes halvt lukkede, tungt stødende åndedræt og ofte hvilende på begge
ben.
- tynd ildelugtende afføring.
Når sygdomstegnene tydeligt kan ses på fuglen haster det med
at få den under kyndig
behandling, da den på det tidspunkt allerede er meget syg.
Øvrige informationer
Udseende
Zebrafinken deles op i tre variantgrupper: Renhvide, brogede og ensfarvede, inden for
Hvilken der findes yderlige variable farver.
1,0 grå zebrafinke
Udbredelse:
Zebrafinken er udbredt i det meste af Australien med undtagelse af kystområderne
mod syd. Den træffes i alle landskabstyper
og opsøger gerne dyrkede områder.
De zebrafinker der i dag findes under beskyttede forhold afviger en del fra den vildt
levende zebrafinke, her tænkes mest på størrelsen
Zebrafinken
er så afgjort den mest almindelige pragtfinke i fangenskab. Den blev
første gang indført allerede i 1800-tallet
udbredt, at der i dag findes specialforeninger der kun arbejder med denne dejlige fugl.
Lovgivning og dokumentation
Zebrafinken er ikke omfattet af særlige fredningsbestemmelsen i Danmark
Slutblok
Denne pasningsvejledning er for hold af fugle som
familie-eller hobbydyr. Disse fugle
kan eventuelt holdes forsvarlig på anden måde end beskrevet i denne
pasningsvejled-
ning.
Denne pasningsvejledning er lavet af Bent M. Sørensen for Landsorganisationen
Danske Fugleforeninger (ldf-net.dk)
med støtte fra Dyreveldfærdspuljen og godkendt
af Rådet vedrørende hold af særlige dyr.
Version nr. 1. 2012